Resultatet af 3 dage med anderledes kost og motion

Refleksioner om heste, træning og hvorfor, på en minus dag!

2017-05-06-20-10-39

Så fik jeg igen en voldsom reaktion fra Ronaldo, jeg bliver ked af det og derefter meget reflekterende.

Den eneste årsag til at det ikke igen endte rigtig skidt, er at jeg i dag tager mine forholdsregler, og han var derfor ikke bundet fast. Når jeg ligger sadel på Ronaldo er han aldrig længere bundet fast, han får kapsunen på først og jeg holder ham i tovet mens jeg ligger saddel på. På den måde går det ihvertfald ikke voldsomt galt, som da han panikkede og sad fast og jeg kan lade ham gå et par skridt hvis han bliver utryg.

Ronaldo havde ikke haft sadlen på et par uger, og da jeg så kom med den for små 10 dage siden, var den pludselig fremmed og farlig – igen. Så jeg besluttede at der bare skulle sadel på næsten hver gang vi trænede, og har gjort det siden. Han bliver stadig ret utryg over at få den på.
I dag havde jeg taget et tyndere underlag i stedet for lammeskindet, da det er varmt, måske var det så lidt der skulle til, måske var det noget andet. Ihverfald var han utryg ved sadlen og bakkede hver gang jeg gik mod siden af ham. Vi fik ro på og fulgte samme strategi som altid i træningen – når man står stille og slapper af så forsvinder presset – så vi brugte lidt tid på lige at syntes det var nogenlunde okay. Da jeg endelig fik lagt den rigtigt op, blev han utryg og lavede sin reaktion med at krympe sin ryg helt sammen, men han stoppede op da jeg sagde det og det var okay. Jeg spændte gjorden, som altid uden problemer. Så blev der lidt uro i stalden, der fløj en fugl ind der flaksede rundt i løsdriften og plagen sparkede på lågen.
Ronaldo blev bange og så kom reaktionen – han krympede ryggen sammen og begyndte at steppe på stedet, jeg forsøgte at tale ham ned, så kom de små buk op og i samme øjeblik han registrerede at sadlen sad fast og ikke forsvandt så startede angst turen. Jeg slap ham, han bukkede i panik frem for at få sadlen af, vendte rundt og prøvede igen og stoppede så. Jeg tog ham straks og gik ud af døren, hvor han steppede på stedet, til vi kom til ridebanen. Så startede hans svedetur. Fuldstændig som når et menneske får et angstanfald, han svedte hel vildt. Vi longerede med sadlen på uden problemer og gik derefter på agility banen og kiggede på nye udfordringer uden problemer!!

Så nu starter tankerne, de myldrer rundt i hovedet, med en masse spørgsmål, som jeg ikke har svar på.

Bør jeg sende ham i træning hos nogle der er dygtigere end jeg?
Selv hvis han kunne blive ridehest, ville jeg så nogensinde føle det trygt at sidde på ham?
Hvorfor skal han egentlig rides?

Der er ingen tvivl, hvis Camilla Stormont boede på Sjælland, så havde jeg sendt ham til hende for længst. Men hun er i Jylland og sender jeg ham til hende, så vil jeg ikke have råd til at komme til ham en masse gange og bliver så ikke en del af udviklingen. Måske kunne jeg sende ham til Jørn, men jeg har ikke spurgt direkte, og jeg ved ikke om han har en rytter.
Og jeg vil jo helst ikke sende ham væk, tænk hvis det ødelægger alle de andre ting vi har opnået.

Hvis nu han kom hjem og var blevet gentilredet og han kunne rides, ville han så være sikker eller ville han stadig være farlig hvis en situation opstod?
Ville han glemme det hvis vi ikke red i en måned og være bange igen?
Ville jeg nogensinde stole på ham som rytter?
Ville jeg nogensinde kunne sidde der og føle mig tryg.

Det største spørgsmål er HVORFOR skal han rides!!!
Jeg kender ganske enkelt ikke svaret.
Da han blev røngten for et år siden, var der en lille del af mig der håbede på en mild kissing spines diagnose, for så kunne jeg droppe det, og vi kunne i stedet bare nyde vores træning fra jorden. Det ville være et pres der forsvandt.

Det er jo ikke for hans skyld han skal rides, og det er faktisk heller ikke for min, da jeg helst er fri – så for hvis skyld er det så??
Jeg har brugt to år på at prøve at tilvænne ham og lære at få rytter på. Vi har ikke haft en eneste dårlig oplevelse der ikke inkluderede enten sadel eller rytter.
Fjerner man de to ting, er Ronaldo en drøm, jeg elsker at træne ham, både den muskelopbyggende aka, longeringen, agility, opdragelse, hygge og omgang, han er en drøm, en skat. Så mild og blid, sart men sød, arbejdsivrig, opmærksomhedskrævende, social og med den skønneste blide energi omkring sig. Så hvorfor spilder vi tiden med at forsøge at gøre ham til ridehest. Jeg ville på denne tid have kunne haft en top tunet jordtrænet hest, en totalt frihedstrænet hest eller what ever, hvis jeg havde haft et andet fokus.
Og jeg ved ikke hvorfor andet end -FORDI DET GØR MAN BARE!!!

Betyder det virkelig så meget for mig hvad andre siger og tænker?
Eller er jeg virkelig så bange for at sige “jeg giver op” og vælger en anden vej?
Hvad er det der gør at det er så vigtigt for mig, når det faktisk ikke er vigtigt for mig at ride på ham?

Jeg bliver sgu nødt til at finde ud af det!

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Resultatet af 3 dage med anderledes kost og motion