Eftermiddagssnack på 70 kcal

Ærligt indlæg om slik, ædegilde og ubehag

snoldeland

Da jeg har erfaret at jeg “bare” løb efter at tabe det jeg tog på på en ugentlig cheatday. Så det måtte jeg ændre på. Jeg lavede en kost og motionsplan der dækkede 3 uger, frem til i går hvor vi havde sommerfest, hvilket så skulle være cheatday, og ja det blev den godt nok 😉

Jeg har holdt planen og det er gået super godt, jeg taber fedt og tilføjer muskler. Så jeg taber kilo meget langsomt, men jeg har ikke så travlt, mit mål er jo næste sommer. Nu er der så 3 nye uger, frem til min sommerferie.

Cheatday i går bestod af faste frem til sommerfest. Formiddagen var ridning og træning og så afsted til frokost, bestående af kartoffelsalat, flødekartofler, kålpølser, linsebøffer, salat og hvidt brød. Aftenen bestod af bland selv slik og flødeboller. Der er mange ting at reflektere over. Hvorfor ser jeg det som en belønning? Som en gave at sidde og blive dårlig af en pose slik. Det burde føles som en straf, for jeg får det så dårligt.
Resultatet af frokosten, kom med det samme, oppustet mave og følelsen af at skulle springe. Akut doven og ubehag i hele kroppen. På trods af denne ubehagelige følelse var det ind forbi slikken på hjemvejen, jeg havde jo ventet tre uger på at “få lov” til at spise slik. Da jeg ikke kan købe Samba flødeboller i små pakker, gav jeg min søn fem og beholdte fire, da jeg ellers bare ville voldæde ni flødeboller. Om aftenen var det fantastisk vejr og egentlig havde jeg mest lyst til at være ude og træne heste og mærke aftensolen, men jeg kunne jo ikke sidde i solen og spise flødeboller. Så jeg “ofrede” min aften for at sidde foran skærmen, kun for at kunne æde. Aftensmaden blev der ingen af, for så ville det blive alt for sent og jeg ville ikke kunne nå at spise al mit slik.

Jeg kunne ikke spise det hele, så gav min søn resten, da jeg ikke kan finde ud af at have det i huset og slet ikke dagen derpå når blodsukkeret dykker igen.

Gik først i seng til midnat og var jo ikke træt med al det sukker i blodet, så læste lidt og faldt så i en urolig varm søvn. Jeg vågnede kl. 5, da jeg svedte for vildt og bare var…..ja vågen! Så en ubehagelig utilfredsstillende nat.

Hele dette gilde har så kostet nøjagtig 2 kilo på vægten :-O Det består hovedsagligt af vand, men 2 kilo er sgu vildt. Og jeg ved jo det tager dage og dage og få det væk igen. Så er egentlig ikke så glad for min cheatday her dagen derpå. Det er ligesom folk der går på druk, sidst på aftenen tænker man “føj jeg gør det aldrig igen” og næste dag tænker man “hvor dumt og slet ikke det værd”. Derudover klør min hud og mine øregange kilder som sindsyge.

Nu skal de næste dage så vise mig om cheatday hver tredje uge heller ikke dur for mig og jeg må tænke lidt over om jeg måske skulle se det der slik som mine tidligere cigaretter og aldrig aldrig røre det og i stedet lave noget anderledes mad og måske lidt chips eller kage på cheatday…..meeen det må jeg tænke over og se hvad der sker de næste dage.

I dag er udrensningsdag, juiceren er sat frem og dagen er startet med en juice lavet af citron og gulerod. Dagen igennem vil bestå kun af fugt, grønt, juicer, vand og grøn te. Vejret bliver skønt, så juiceren står på bordet, er jeg sulten smider jeg noget i den og bruger dagen på at være aktiv og lave skønne ting. Jeg kan meget bedre lide mig selv på sådan en dag, så hvordan mon det kan være det er den anden dag der er belønning. Dét skal der tænkes over.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Eftermiddagssnack på 70 kcal