Gratis skygge coach session som prøvekanin

Plantebaseret i ½ år

2017-12-31-17-31-32

I dag har jeg spist plantebaseret i ½ år. På nogle områder er det gået stærkt, på andre langsomt.
Det er gået stærkt fordi der gik utrolig kort tid før jeg væmmes ved kød, før de blev helt usandsynligt at spise og håndtere kød. Det var en underlig følelse pludselig at opdage denne helt nye væmmelse. Det er gået langsomt fordi jeg syntes jeg har spist så fantastisk mange lækre måltider og prøvet og lært så mange nye ting.

Det er sjovt for folk spørger altid “er der overhovedet noget du kan spise”, “jamen hvad spiser du så” eller “bliver det ikke meget ensformigt”. Og jeg har aldrig spist så godt i mit liv, jeg har aldrig spist så varieret og spændende i mit liv. Og trods massere af smuttere, så sidder jeg mange gange hver uge og tænker “guuuud hvor er det her lækkert!”.

Men den største nydelse ved at være plantespiser er følelsen. Følelsen af at jeg det bedste for min krop, det bedste for mit sind, det bedste for dyrene og det bedste for miljøet. Det er bare en helt opslugende og altomfattende følelse at have i kroppen. Det gør mig rolig, tryg og tilfreds.

Jeg er i øjeblikket igang med bogen “hvordan du undgår at dø” som omhandler hvad kosten kan gøre for at gøre os syge, og hvad den kan gøre for at gøre os raske. Ligesom “plantebaseret kost” eller “Kina eksperimentet” og jeg vælger at tro på denne teori. Jeg skriver “jeg vælger” da jeg ved at det er et valg hvad vi vælger at læse, og hvad vi derefter vælger at tro. Da mange jo syntes de har set lyset i forhold til vores kost. Men jeg tror på og jeg syntes det er ren logik, at vores kost styrer vores sundhed og dermed liv. Hvis jeg fylder benzin på min diesel bil, så vil den ikke køre godt eller længe. Dét forstår vi alle. Jeg undres over at vi ikke forstår det med os selv, men på den anden side så kan jeg godt forstå at man ikke vil have det ansvar. Hvis man tror på dette, så tager man ansvaret for sin krop og sin sundhed, nogen vil se det som et ubærligt ansvar, andre vil se det som en magt. Jeg vælger at se det som en magt og føler ro i at vide at jeg gør det bedste for min krop og for at hjælpe den til at fortsætte med at være sund og rask mange mange år. Ikke nok med at jeg tror på den rette kost kan holde os raske og sunde og beskyttede, så tror jeg også på at den rette kost kan helbrede os for diverse sygdomme, jeg tror ganske enkelt på at mad er vores medicin.

Det har været et halvt år med en fest af skøn mad og jeg ser frem til hvad fremtiden bringer!

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gratis skygge coach session som prøvekanin