Brunch hos den kødspisende familie

Mormor!

Nytårsnat ringede min datter, “Jeg er gravid, og godt nytår”, og så hylede jeg!
Hun var ikke så langt henne, så ingen måtte vide noget. Lidt senere fik nogle udvalgte det at vide og jeg fik lov at dele det på arbejdet, men ikke før nakkefoldsskanningen måtte det blive officielt. Nakkefoldsskanningen var i går og alt var perfekt, så NU må jeg mærke helt ind i maven at JEG SKAL VÆRE MORMOR!

baby

Det er noget helt særligt, og trods jeg kun er 44 år, har jeg ventet på det i flere år.
Jeg blev selv gravid med min datter da jeg var 18 år gammel og min søn kom 4 år efter. Så jeg har aldrig oplevet en tid hvor jeg har ventet på at blive gravid, savnet at blive mor osv. Så det at gå at håbe der snart kommer en lille baby og så at få at vide den faktisk kommer, er helt nyt for mig.

En så ung mor, og alene mor, som jeg var, så var der en masse jeg ikke havde at tilbyde mine børn, både materielt men også psykisk. Jeg har så meget mere at tilbyde nu. Særligt har jeg gården og dét miljø og jeg glæder mig sådan til at bidrage til mit barnebarns liv med en mormor på landet. Hvor der er frisk luft, højt til loftet og dyr alle vegne. Jeg tror på jeg kan tilbyde noget helt særligt, som et lille barn kan have meget glæde af. Måske min datter også opdager det kan være et pusterum at komme på gården med den lille.

Vi har alle forskellige måder, at gribe opdragelsen af vores børn an på og som ung og alene stod jeg med et kæmpe ansvar, som kun var mit. Det vigtigste for mig var at mine børn ville få et godt liv og dét blev derfor den måde jeg opdragede på. Min primær opgave var at skabe to selvstændige individer, der ville kunne klare sig godt i verden og få et godt og lykkeligt liv. Sekundært var mig og mine følelser. Derfor måtte jeg mange gange sætte mit eget behov for at de elskede mig til side, for at opdrage. Men må sige jeg var det modsatte af en curlingmor.
Jeg mener bare ikke vi kan opdrage selvstændige individer, hvis det vigtigste for os er at de elsker os lige nu i dette øjeblik. Når min datter ikke måtte få kjole og strømpebukser på ud i 10 graders frost, så hadede hun mig som pesten og når min søn ikke måtte spille computer kl. 8 om morgenen var jeg godt nok ikke lige hans yndlings mor. Men noget andet var vigtigere.

Min søn flyttede hjemmefra i sommers og selvom han har boet i en lejlighed på gården, så har de været et nyt liv at definere. Ikke fordi noget af de ydre omgivelser ændrede sig i mit liv, men i mit indre ændrede alt sig, og jeg var slet ikke klar over det ville ske. Min kærlighed til mine børn er blevet alt overskyggende, intet er vigtigere. Efter jeg ikke længere skal opdrage, men bare støtte, være og elske, så føles kærligheden så enorm. De er ikke længere tvunget til at have mig i deres liv, jeg skal gøre mig fortjent til deres kærlighed og der er intet jeg hellere vil. At slippe opdragelsens opgave og i stedet bare være der, har været en hel ny følelse, et helt nyt liv. Jeg har jo opdraget og haft ansvaret siden før jeg blev rigtig voksen.
Jeg elsker min opgave som mor til to vokse, selvstændige og fornuftige unge mennesker. Jeg elsker at give min kærlighed og mærke den komme tilbage og nu kommer der så endnu mere.

At blive mormor (og en dag farmor) er blevet det ypperste for mig, det er denne alt overskyggende kærlighed til min datter og hendes barn, at jeg kan bidrage og få lov bare at vise kærlighed og omsorg, uden filter. Min datter starter et nyt kapitel i hendes liv, og hun har brug for mig i det, og det er jeg stolt af.
Jeg har sgu gjort det godt med de unger, og jeg bliver en fantastisk mormor.

hjerte

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Brunch hos den kødspisende familie