Et frustreret og vildt ærligt indlæg!

Er jeg den spedalske ved bordet?

anderledes-og-fordomme_2-900x500

Måske er jeg bare krævende, men jeg er faktisk meget taknemmelig for at min far gider stå og lave særligt mad til mig, men jeg ønsker mig mere!
Netop hjemvendt efter årets påskefrokost, hvor min far har kokkereret fredsfisk med vegansk mayo, kikærtesalat, vegansk leverpostej, vegansk ost og frugtsalat med soyaflødeskum, sidder jeg med en lidt tam følelse. Det er så dejligt at han syntes det er sjovt at kokkerere anderledes ting og det er sødt han køber smørbar osv kun til mig, men jeg føler mig som den spedalske ved bordet fordi det er “min” mad. Det stilles rundt om mig og er kun til mig. Ingen rører det og ingen spørger til det. Hvis det er en af de dage hvor der siges højt hvad der er på bordet, nævnes “mit” ikke.

Jeg drømmer om at blive integreret… eller at “min” mad bliver.

At den er en del af menuen, så der er noget for alle og alle kan spise af hvad de lyster og jeg drømmer om at andre TØR smage “min” mad. Jeg forstår ikke hvorfor den er farlig at smage på. Det er ligesom at hvis vi laver en salat og kalder den vegansk, ja så skal kødspisere ikke spise den ved et festbord. Der er altid alt for meget mad til mig og ingen spørger nogensinde om at smage. I dag prøvede jeg at stille den lækre og smukke kikærtesalat ind på midten af bordet, men alle lader som om det ikke er der.
Kunne det dog ikke bare være ét stort bord.

I tirsdags på arbejdet stoppede en medarbejder og han var så sød at bage to kager, en vegansk og en almindelig. Der var da nogle få der smagte den veganske, men det var med dét formål…at smage og overraskende sige “det er da okay” og så spise den anden.

Oplever I også følelsen af at være spedalsk, oplever I frygten hvor kødspiserne er bange for “jeres” mad?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Et frustreret og vildt ærligt indlæg!