Vejen til hestens hjerte -og dit eget - Boganmeldelse

RawChallenge juni 2018

denraapyramide_liJeg har simpelthen meldt mig ud igen, jeg skal ikke deltage i denne challenge. Ikke dermed sagt jeg ikke finder på at lave min egen Raw challenge eller finder en anden, om ikke andet for at lære noget nyt, både om raw og om min krop. Men i denne challenge var der simpelthen for langt fra arrangørerne til mig. Dermed ment at jeg er uenig i ret mange af deres synspunkter på kost og sundhed, på kalorier, på GI’s påvirkning osv. Først tænkte jeg at det var ligemeget, for jeg kunne da sagtens deltage i denne challenge og så gå helt raw og bruge det jeg nu end kunne bruge af hvad de lagde ud. Men da kravet så pludselig blev at man skulle indtage 80% frugt og altså kun havde 20% tilbage til grøntsager, frø, kerner, nødder og bær, samt at det flere steder begyndte at blive kaldt Detox kost, og ikke bare Raw, så meldte jeg mig ud. Jeg havde nemlig aldrig tilmeldt mig en challenge der hed “14 dages Detox challenge”. Men jeg finder på noget andet 😉

 

Så har jeg simpelthen tilmeldt mig en Rawfood Challenge, det er RawsomeVibes der står for denne og den kører fra d. 18. juni til d. 1. juli. Jeg tænker at 14 dage er jo ingenting, og det er før min sommerferie, men i en periode hvor jeg ikke har så travlt, så der er plads til en challenge. Jeg er spændt på hvor stor en challenge det egentlig bliver, da jeg jo er plantebaseret, bare ikke Raw. Men jeg er begyndt at læse om lækre Raw kager, som jeg syntes kunne være sjovt at lege med på et tidspunkt hvor der er plads i kalorierne til det.

Hvad vil det så sige at spise Raw, som betyder Rå? Det er faktisk ligesom så meget andet, forskelligt hvem der mener hvad. Som udgangspunkt er det uforarbejdede fødevarer, men graden af dette varierer. Nogle mener at gærede fødevarer som mine fermenterede grøntsager, og også ost går under Raw. Nogle mener frosne grøntsager er Raw, andre at de ikke er. Jeg mener at Raw bør være vegansk, da upasteuriserede mejeriprodukter og råt kød, simpelthen er for ulækkert og faren for parasitter og bakterier er alt for stor. Men det er selvfølgelig også sagt fra en veganer.

Raw er her defineret som fødevarer der ikke er opvarmet til mere end 42 grader.

Jeg glæder mig meget til denne challenge og I vil kunne følge min vej gennem den, både her i bloggen og på min Instagram.

Vil I være med så kom endelig med og del også jeres erfaring og oplevelser. Læs meget mere om denne challenge og hvad du får med af støtte og værktøjer, samt tilmeld dig, ved at gå ind på denne hjemmeside: http://rawesomevibes.life/

raw

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Vejen til hestens hjerte -og dit eget - Boganmeldelse