Slap dog af - Boganmeldelse

Papmaché-reglen – Boganmeldelse

Hvis du ikke ved hvad det der står på min tavle betyder, så mangler du at læse denne bog!

Papmaché-reglen af Hella Joof

Det er så let og ligeud og alligevel så vigtigt, det var følelsen jeg havde da jeg læste Hella’s bog. Jeg elsker at hun er visuel, for det er jeg også. Så når hun fortæller hvordan hun ser det visuelt, så kan jeg se det for mig.

Bogen er fuldt af regler, og regler kan vi jo ikke lide….eller kan vi. Disse regler vil gøre livet lidt lettere, lidt lysere, lidt venligere. Som det ses på min tavle elsker jeg især “Glimmer reglen“. Glimmer reglen går i al sin lethed ud på at være taknemmelig, også over det små ting. Så når noget er godt, så sig tak, drys glimmer på, sæt krukken på kaminhylden og lad glimmeret sparkle på resten af livet. Det er så fint, og jeg tror virkelig på at taknemmelighed er vejen til et lykkeligt sundt liv.

“Walk the talk reglen” er også en regel jeg tror på er vigtig. I min rolle som leder er det vigtigt, i min rolle som mor er det vigtigt og i min rolle som et menneske på planeten er det vigtigt. Men denne regel handler ikke kun om at gøre det rigtige, at gøre det vi kritiserer andre for ikke at gøre, men om at vi (ingen af os) kan gøre det rigtige hele tiden, altid. Og når vi ikke kan det, ja så kan vi heller ikke kigge skævt når andre falder i og træder ved siden af, for det gør vi jo også selv. Det handler om at GØRE, ikke fokusere på hvad andre gør, ikke trække vores idealer ned over hovedet på alle andre.

“Bagereglen” må vi da alle elske, jeg gør i hvert fald. Den handler om at gøre det du har lyst til og lade være at gøre det du ikke har lyst til, og ikke være martyr. Det er dig der bestemmer.

I “Pizza reglen” taler Hella om at vi ikke kan få ikke. Det lyder måske umiddelbart underligt, men det er så rigtigt. Vi kan ikke ringe til pizza manden og sige “Jeg vil ikke have bacon, løg eller æg” og så forvente at få den pizza vi ønsker. Vi kan ikke få ikke. Drøm stort, ønsk dig det du gerne vil have. Ønsk dig ikke ikke!

Alt i alt må jeg bare sige, læs denne lille lette bog, lig den på hylden og slå op og opfrisk din hukommelse når du kommer på afveje. Den er så forfriskende.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Slap dog af - Boganmeldelse