To bøger og mine skygger

Fødselsdag – 1 år som genfødt veganer

Min første fødselsdag som plantebaseret veganer – Det må da fejres med en glad ko!

Der er gået et år – et helt år – og det er det bedste jeg nogensinde har gjort, for min krop, for min sjæl, for min balance i livet. Tænk at man kan gøre noget der bare er godt for en selv og så samtidig hjælpe alle andre. Hjælpe dyrene og miljøet og alle de andre der skal leve i det. Det er virkelig en win-win at blive veganer.

Da jeg for knapt 2 år siden blev vegetar var det slet ikke planen, at blive veganer og jeg er faktisk ret glad for at det er en udvikling der er kommet naturligt og ikke en beslutning og et spørgsmål om rygrad. Det er kommet skridt for skridt, nogle ting uden overhovedet at tænke over det, det føles så rigtigt, så naturligt, så rent. Rent i mit hoved og rent i min krop.
Jeg går aldrig tilbage – det kan jeg slet ikke forestille mig skulle ske.

Jeg syntes jeg har fundet en fin balance, hvor jeg hviler i mine egne valg uden at prædike for andre. Jeg forsøger at holde mine domme over andres valg for mig selv, nogle gange slipper der dog lidt ud. Særligt hvis jeg sidder med mennesker der påberåber sig at elske dyr og værne om miljøet og så spiser rødt kød hver dag. Så kan det være svært at tie stille. Der vil ikke længere blive lavet mad af animalske fødevarer i mit køkken, uanset hvem der kommer. Spiser man hos mig, må man spise det jeg servere eller undvære. Næste juleaften er hos mig, planen er at få min far til at medbringe anden og alt andet laver jeg så vegansk. Jeg ønsker ikke at rode i julefreden for mine store børn og ser dette som det bedste kompromis for os alle, det vil være det eneste tidspunkt der er animalske fødevarer i mit køkken.

Jeg har godt nok lavet meget mad, meget god mad, i det år der er gået. Det er bare sjovere at lave sund, plantebaseret mad af lækre smukke råvarer. Før jeg blev vegetar, var jeg slet ikke interesseret i at lave mad. Det var bare en triviel kedelig opgave som at vaske op og støvsuge. I dag nyder jeg min madlavning og jeg stresser af når grøntsagerne hakkes. Jeg elsker at eksperimentere, også selvom det til tider slår fejl og jeg elsker endnu mere at høre at andre der læser min blog også begynder at eksperimentere. For det er det madlavning går ud på, tag lækre sunde råvarer og leg med dem.

At leve plantebaseret nærer min krop og fjerne mine skavanker og lidelser. Ledsmerter forsvinder, hovedpine findes aldrig og energien er en konstant jævn ting fra jeg vågner til jeg går i seng. Du kan læse i afsnittet om min sommerferie på søndag, hvad det betød at spise en masse forbehandlede fødevarer i ferien. Det kan ikke anbefales.
Min krop har det så godt nu, for første gang i mit liv kan jeg løbe og endda så jeg begynder at nyde det. Jeg føler at den hastighed min krop kan trænes op i, er en fortjeneste fra den plantebaserede kost. Jeg gik fra 0 – 5km på 7 uger, og er nu startet et program der skal få mig på 10 km. Det første program var egentlig 12 uger, men efter 5-6 uger havde jeg nået målet og følte mig ikke udfordret. Og jeg har aldrig haft kondi og slet ikke til løb.

Jeg er opvokset med dobbelt moral mht at spise kød, opdraget til at elske alle dyr, og ikke mene man må spise dem alle, men at det er helt okay at spise de “almindelige”. Det har været svært for mig at forsvare denne dobbelt moral, både over for andre, men særligt over for mig selv. Nu er jeg fri. Jeg er fri til at værne om alle dyr, jeg er fri til at værne om miljøet, jeg er fri til ikke at bryde mig om jægere, slagtere og andre i den kategori, det føles skønt at være fri.

Længe sagde jeg kun til “ikke veganere” at jeg ER veganer, fordi det var jeg jo ikke, bare fordi jeg spiste plantebaseret vegansk og jeg havde ikke overskuet at fjerne alt animalsk forbrug fra mit liv, men også dette kom bare snigende helt naturligt, uden at skulle tage en decideret beslutning, så blev det bare sådan. Jeg bruger alt jeg har, for jeg mener det er endnu mere respektløst over for dyret at smide det, der allerede har dræbt dyret, ud. Men jeg køber ikke mere…. Der er ikke dun i min dyne, min nye “ruskinds” jakke er fake osv. Det næste jeg kan mærke komme snigende er miljø bevidstheden. Den er jo allerede eksploderet hos mig i forhold til før, men der er så meget at gøre her. Det rigtige for mig er at lade det komme af sig selv, så bliver det en naturlig del af mig, og jeg er forbløffet over så let det er på den måde.

Jeg tror på at verden en dag bliver vegansk. At en af de kommende generationer vil opleve bedsteforældre der siger “dengang bedste var barn, slog man dyrene ihjel og spiste deres kød. Der var endda biler på gaden med reklamer med dødt kød på og mennesker syntes det var lækkert. ” og børnene vil ikke tro sin bedste, for det lyder da virkelig ulækkert. Jeg tror virkelig på at det er den verden vi er på vej imod, og det er det vi som veganere i dag er med til at starte. Vi bliver flere og flere og jeg tror ikke det stopper igen.

Balancen jeg har opnået i min krop og sjæl, i min samvittighed og min renhed, gør mig slet og ret LYKKELIG. Tænk at jeg bliver sund og værner om miljøet og dyrene på samme tid. Jeg elsker det <3

Jeg kan nu sige….

 

   

1 kommentar

  • Interessant historie. Jeg kan godt følge dig med at det skal komme naturligt. Ellers holder det ikke i længden. Jeg er også selv veganer og har aldrig haft det bedre <3

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

To bøger og mine skygger