Halifax burger

produkt-burger-berlin-2018

Billedet er lånt fra deres galleri, da jeg ikke fik taget nogle billeder før maden var væk, sådan kan det jo gå. Halifax er lige åbnet i Køge, og jeg kendte dem ikke før.

Før jeg stoppede med at spise kød, har burgere aldrig sagt mig noget. Bevares jeg har da spist en burger når ungerne ville på MacD, men jeg har altid syntes det var kedeligt og smagsløst. Så er der lige 7 mølle burgeren. Når man er fra Køge, bør man kende 7 mølle burgeren. De laver burgere fra størrelse kæmpe til mega kæmpe og de er smurt ind i snask, virkelig ulækre og helt fantastiske på samme tid. Der er smag, men også et læs af dårlig samvittighed. Det er virkelig mange år siden jeg har fået sådan en, det var tilbage i mit usunde liv.

Efter jeg stoppede med at spise kød i 2016 er burgere blevet noget helt andet. Burgere er blevet hjemmelavet mad, der laves i et utal af variationer, er super sundt og smager fantastisk. Hver gang jeg forsøger mig med at lave en ny burger, er jeg sådan helt i svime over hvor fantastisk det smager. Men de har altid været hjemmelavet, indtil nu hvor jeg så fik en vegansk Halifax burger. Da jeg undersøgte hvor vi skulle have mad fra og så Halifax’ menukort følte jeg mig som den heldigste veganer i verden, da jeg så jeg faktisk havde tre valgmuligheder. Som veganer i provinsen, er jeg ikke vant til muligheder når jeg spiser ude, så jeg følte mig meget privilegeret. En rösti bøf, en rodbede bød eller en ærtebøf. Jeg tog ærtebøffen.

Jeg giver Halifax 4 stjerner **** – ud af 5. Den smagte fantastisk, med snask, ost, god bolle, lækker bøf, knasende lækre champignons og syltede agurker. Den var virkelig lækker. Jeg vil anbefale alle veganere at prøve den, og jeres kødspisende venner vil helt sikkert gerne med på Halifax. Deres søde kartoffel fritter var også helt fantastiske, og jeg bestilte også deres veganske mayo. Det var da også noget privilegeret at se den på menukortet. Desværre stod der ikke på deres mayo hvad de var og jeg kunne derfor ingen spise. Vi var mange og havde bestilt lidt af hvert (vi spiste ikke på restauranten) og ingen anede hvad de forskellige dips var, slet ikke hvilken der var vegansk. Derfor får de ikke 5 stjerner af mig.

Følelsen efter dette kæmpe måltid, kom dog lidt bag på mig. Jeg var forberedt på at eksplodere mit kalorie regnskab og havde været ude at løbe om morgenen af samme årsag, men jeg var ikke forberedt på den der tunge mæthedsfølelse, som normalt kun kød giver. Man kan åbenbart også få den hvis man spiser alt alt for meget. Kæmpe tung, sløv, oppustet og utilpas var følelsen, både lige efter og resten af aftenen. Det eneste jeg havde lyst til den aften var koldt vand.

Alt i alt – virkelig lækker mad – Halifax Køge kan anbefales.
https://www.halifax.dk/restauranter/koege

IKEA-boller i karry

2018-04-23-18-08-05

Jeg TRÆNGTE til boller i karry, virkelig!
Og den blev så god, lækker frisk og fyldig, lige som jeg kan lide det, og der er altså lækre brune fuldkornsris under sovsen.

Da vi var i IKEA den anden dag, havde jeg glædet mig til at prøve deres omtalte grøntsagsboller i restauranten. Det blev der så desværre ikke tid til, men så var jeg da så heldig at de kunne købes på frost og dem må jeg virkelig anbefale, de er super lækre. En tur i airfryer og så er de sprøde og lækre og kan bruges til hvad som helst. Og de virkede også rigtig fint, som boller i boller i karry.
Det eneste “problem” jeg har er at jeg ikke får den rigtig gode smag ud af karryen når jeg ikke svitser den, men da jeg undgår olier, så er det ikke en mulighed.
Hvis I har nogle fif til at få den svitsede karrysmag, uden olier, så skriv det endelig i en kommentar.

 

ikea-boller-i-karry

Naturli Cocoa

2018-04-22-07-11-11

Jeg elsker kakao, både kold og varm og det har været et tab at undvære som veganer. Det er dog en stor hjælp i forhold til ikke at drikke sine kalorier, intet er så galt at det ikke er godt for noget. De forskellige veganske kakao jeg har fundet, har jeg ikke været vild med. Syntes de er bitre eller tynde. Så jeg havde ikke de store forventninger, da Naturli annoncerede denne, var mildest talt meget skeptisk. Men da den dukkede op i min Brugs, måtte jeg da prøve den. Den har så stået i køleskabet siden, da den faktisk indeholder 240 kalorier, hvilket i min kost næsten er et helt måltid.

I går var en lang dag med at hjælpe min datter med at købe møbler i Ikea og der blev ikke rigtig tid til mad, så til mit knækbrød nuppede jeg denne ud af køleskabet, og den er faktisk ret god, jeg må sige, jeg er igen imponeret over Naturli’s produkt. Den er absolut GODKENDT og får 3 stjerner af mig ***

Så mangler jeg bare en god varm kakao til vinteren, den savner jeg stadig. Og hvis Dolche Gulsto gad at lave en vegansk kakao kapsel til min kaffemaskine, så ville jeg være helt i himlen. Men det går jo den rigtige vej, så det kommer nok 🙂

Nu mangler jeg bare en god tyk koldskål til sommeren. Jeg prøvede at lave selv et par gange sidste år, men de blev ikke gode. I år har jeg besluttet at prøve samtlige opskrifter på vegansk koldskål indtil jeg finder en jeg kan lide. Altså med mindre Naturli sætter den de havde lavet tilbage på hylderne OG den er god. Koldskål er næsten en religion i Danmark, vi har alle forskellige meninger om hvordan den perfekte smager og hvilken tykkelse den skal være. Så jeg er spændt på om jeg kan lave en der gør jeg ikke savner den jeg købte før jeg blev veganer. Men det kommer I helt sikkert til at høre meget mere om!!

Når det bliver let at lave mad

Efter at have levet vegetarisk i over et år og vegansk i næsten 8 måneder sidder jeg nu med følelsen af at det er let, lækkert, sjovt, sundt og rimelig billigt. Det er da Win-Win 🙂
Dengang jeg lavede typisk dansk mad på den lette måde fyldt med forbehandlede fødevarer, syntes jeg det var vildt kedeligt at lave mad og næsten lige så kedeligt at spise det. Da ungerne var små levede vi af spaghetti med kødsovs, lasagne, boller i karry, frikadeller og flødekartofler osv. Nu var det selvfølgelig også præget af at være børnemad og derfor var det bare mere eller mindre smagsløst, ingen stærke ting, ingen kraftige krydderier.

I da har jeg ofte ikke besluttet hvad jeg skal have når kl. er 17:30 og alligevel spiser jeg sundt og lækkert mad kl. 18:30.
Der er en hel anden tilfredsstillelse ved at lave mad af lækre råvarer, en når man rørte pulver ud i mælk. Tilfredsstillelsen er endnu større når noget af maden er noget man selv har dyrket. Men den største fornøjelse i dag er nok at jeg har lært hvad man kan sætte sammen, hvad der kan blandes til det jeg ønsker osv. Der er lavet meget uspiseligt mad undervejs, men nu går det bare strygende. Når der er overskud tager jeg en opskrift og lærer derved noget nyt, ellers så ‘winger’ jeg den bare.

2018-03-18-18-16-32 2018-03-17-18-25-12 2018-03-15-19-31-14 2018-02-28-16-25-17  2017-09-16-18-48-36 2017-12-02-17-56-36 2017-05-08-18-35-22

Første forsøg som spiredyrker

2018-03-10-18-11-15

Det bliver jo ved at være vinter, så man tør ikke begynde at spire sin urtehave endnu. Så kom jeg til at læse om at spire spire, ja altså dyrke spirer af alle mulige slags. Og da jeg jo spiser salat til frokost hver eneste dag, så ville dette da være en dejlig sund smagsgiver…og så er det bare noget helt særligt at få noget til at gro.
Spirer er fulde af naturlige vitaminer, mineraler, proteiner, antioxidanter og plantefibre. Og så er de fulde af frisk smag på få kalorier.

Jeg købte mig et spirekit hos https://www.friskespirer.dk
Jeg startede med to slags roculaspirer på vat, som var det karse og radisespirer i spireglasset.

Først skal de opblødes i timevis og så “sættes over”. Spireglasset er helt sikkert bedst, desværre kan alle spirer ikke gro i det.
Man skal skylle spirerne hver dag, og det er så let og fint med spireglasset. Spirerne skal stå lyst men ikke i direkte sol og i stuetemperatur, så det står perfekt på køkkenbordet og da der ikke bruges jord, så er det hygiejnisk forsvarligt.

2018-03-10-18-16-38 2018-03-11-10-49-16 2018-03-13-08-44-49 2018-03-17-18-15-15 Disse radise spirer smager fantastisk og der skal kun ganske lidt til for at give en masse smag.

Spirerne på vat var ikke en succes. Der kan også fås spireskåle til sådanne spirer så det køber jeg måske næste gang.