Vegan koldskål

2018-04-29-10-31-43

Jeg elsker koldskål og det er et stort tab hvis jeg ikke længere kan få det, som jeg kan lide det. Sidste år prøvede jeg et par opskrifter og jeg kunne ikke lide det og gav op. Jeg besluttede at i år ville jeg ikke give op, før jeg havde prøvet alle de opskrifter jeg kunne finde, og der er mange. Men da jeg var i Brugsen fik jeg lige en ide og afprøvede den.

Det smagte skønt og var lige så let som i gamle dage hvor jeg bare kunne købe en liter, så nu er sommeren reddet. 🙂

2018-04-29-10-28-40

Soyamælken var bare den jeg havde, tænker flere forskellige kan anvendes. Jeg tog 70% Alpro Lime-citron og 30% mælk. Tilsatte lidt ekstra citron og 1 tsk vaniliepulver. Piskede det godt og lidt luftigt op og tilsatte Karen Volf økologiske kammerjunker, som er veganske…. og vupti. Koldskål, let og super lækkert. Næste gang skal der lidt bær i også.

Tænker man på kalorier så er koldskålen rigtig fin, men man bør dog udskifte kammerjunkerne med noget andet, da de er ret kalorierige.

Halifax burger

produkt-burger-berlin-2018

Billedet er lånt fra deres galleri, da jeg ikke fik taget nogle billeder før maden var væk, sådan kan det jo gå. Halifax er lige åbnet i Køge, og jeg kendte dem ikke før.

Før jeg stoppede med at spise kød, har burgere aldrig sagt mig noget. Bevares jeg har da spist en burger når ungerne ville på MacD, men jeg har altid syntes det var kedeligt og smagsløst. Så er der lige 7 mølle burgeren. Når man er fra Køge, bør man kende 7 mølle burgeren. De laver burgere fra størrelse kæmpe til mega kæmpe og de er smurt ind i snask, virkelig ulækre og helt fantastiske på samme tid. Der er smag, men også et læs af dårlig samvittighed. Det er virkelig mange år siden jeg har fået sådan en, det var tilbage i mit usunde liv.

Efter jeg stoppede med at spise kød i 2016 er burgere blevet noget helt andet. Burgere er blevet hjemmelavet mad, der laves i et utal af variationer, er super sundt og smager fantastisk. Hver gang jeg forsøger mig med at lave en ny burger, er jeg sådan helt i svime over hvor fantastisk det smager. Men de har altid været hjemmelavet, indtil nu hvor jeg så fik en vegansk Halifax burger. Da jeg undersøgte hvor vi skulle have mad fra og så Halifax’ menukort følte jeg mig som den heldigste veganer i verden, da jeg så jeg faktisk havde tre valgmuligheder. Som veganer i provinsen, er jeg ikke vant til muligheder når jeg spiser ude, så jeg følte mig meget privilegeret. En rösti bøf, en rodbede bød eller en ærtebøf. Jeg tog ærtebøffen.

Jeg giver Halifax 4 stjerner **** – ud af 5. Den smagte fantastisk, med snask, ost, god bolle, lækker bøf, knasende lækre champignons og syltede agurker. Den var virkelig lækker. Jeg vil anbefale alle veganere at prøve den, og jeres kødspisende venner vil helt sikkert gerne med på Halifax. Deres søde kartoffel fritter var også helt fantastiske, og jeg bestilte også deres veganske mayo. Det var da også noget privilegeret at se den på menukortet. Desværre stod der ikke på deres mayo hvad de var og jeg kunne derfor ingen spise. Vi var mange og havde bestilt lidt af hvert (vi spiste ikke på restauranten) og ingen anede hvad de forskellige dips var, slet ikke hvilken der var vegansk. Derfor får de ikke 5 stjerner af mig.

Følelsen efter dette kæmpe måltid, kom dog lidt bag på mig. Jeg var forberedt på at eksplodere mit kalorie regnskab og havde været ude at løbe om morgenen af samme årsag, men jeg var ikke forberedt på den der tunge mæthedsfølelse, som normalt kun kød giver. Man kan åbenbart også få den hvis man spiser alt alt for meget. Kæmpe tung, sløv, oppustet og utilpas var følelsen, både lige efter og resten af aftenen. Det eneste jeg havde lyst til den aften var koldt vand.

Alt i alt – virkelig lækker mad – Halifax Køge kan anbefales.
https://www.halifax.dk/restauranter/koege

IKEA-boller i karry

2018-04-23-18-08-05

Jeg TRÆNGTE til boller i karry, virkelig!
Og den blev så god, lækker frisk og fyldig, lige som jeg kan lide det, og der er altså lækre brune fuldkornsris under sovsen.

Da vi var i IKEA den anden dag, havde jeg glædet mig til at prøve deres omtalte grøntsagsboller i restauranten. Det blev der så desværre ikke tid til, men så var jeg da så heldig at de kunne købes på frost og dem må jeg virkelig anbefale, de er super lækre. En tur i airfryer og så er de sprøde og lækre og kan bruges til hvad som helst. Og de virkede også rigtig fint, som boller i boller i karry.
Det eneste “problem” jeg har er at jeg ikke får den rigtig gode smag ud af karryen når jeg ikke svitser den, men da jeg undgår olier, så er det ikke en mulighed.
Hvis I har nogle fif til at få den svitsede karrysmag, uden olier, så skriv det endelig i en kommentar.

 

ikea-boller-i-karry

Naturli Cocoa

2018-04-22-07-11-11

Jeg elsker kakao, både kold og varm og det har været et tab at undvære som veganer. Det er dog en stor hjælp i forhold til ikke at drikke sine kalorier, intet er så galt at det ikke er godt for noget. De forskellige veganske kakao jeg har fundet, har jeg ikke været vild med. Syntes de er bitre eller tynde. Så jeg havde ikke de store forventninger, da Naturli annoncerede denne, var mildest talt meget skeptisk. Men da den dukkede op i min Brugs, måtte jeg da prøve den. Den har så stået i køleskabet siden, da den faktisk indeholder 240 kalorier, hvilket i min kost næsten er et helt måltid.

I går var en lang dag med at hjælpe min datter med at købe møbler i Ikea og der blev ikke rigtig tid til mad, så til mit knækbrød nuppede jeg denne ud af køleskabet, og den er faktisk ret god, jeg må sige, jeg er igen imponeret over Naturli’s produkt. Den er absolut GODKENDT og får 3 stjerner af mig ***

Så mangler jeg bare en god varm kakao til vinteren, den savner jeg stadig. Og hvis Dolche Gulsto gad at lave en vegansk kakao kapsel til min kaffemaskine, så ville jeg være helt i himlen. Men det går jo den rigtige vej, så det kommer nok 🙂

Nu mangler jeg bare en god tyk koldskål til sommeren. Jeg prøvede at lave selv et par gange sidste år, men de blev ikke gode. I år har jeg besluttet at prøve samtlige opskrifter på vegansk koldskål indtil jeg finder en jeg kan lide. Altså med mindre Naturli sætter den de havde lavet tilbage på hylderne OG den er god. Koldskål er næsten en religion i Danmark, vi har alle forskellige meninger om hvordan den perfekte smager og hvilken tykkelse den skal være. Så jeg er spændt på om jeg kan lave en der gør jeg ikke savner den jeg købte før jeg blev veganer. Men det kommer I helt sikkert til at høre meget mere om!!