#5 Spis bær – Ugens tip til et sundere liv

Tip: Spis bær, spis mange bær

Hvad?

Dette er den perfekte årstid til at få spist en masse bær. Selv hvis man ikke er så heldig at have en have med en masse bær, så er bærrene billigere nu hvor de er i sæson, de kan købes lokalt alle vegne og de er friske og direkte fra busken. Så spis en masse bær, bare spis løs. Du kan ikke spise for mange med mindre det giver dig dårlig mave, ellers så bare spis alle de bær du kan få fingre i.

Hvorfor?

Bær indeholder foruden en masse vitaminer og mineraler mange antioxidanter. Antioxidanter beskytter dit immunforsvar, modvirker alverdens sygdomme og holder dig rask og modstandsdygtig. Fx indeholder brombær er et af de bær med højst indhold af antioxidanter, men alle bær har mange af disse. Derudover indeholder de fleste bær mange C vitaminer hvilket også øger dit immunforsvar. Bær smager som slik og indeholder få kalorier, så det er en ren win win.

Hvad er ugens tip til et sundere liv?

 

En knapt så plantebaseret sommerferie

Jeg har holdt sommerferie, jeg har virkelig holdt sommerferie. To uger, det var godt det ikke var tre!

Jeg syntes det er vildt interessant at mærke og studere hvad der påvirker kroppen og hvordan den påvirkes og derfor skriver jeg dette indlæg. Jeg er nemlig ikke vildt stolt over at jeg ikke kan holde mig til en sund plantebaseret kost bare fordi jeg har sommerferie. Men denne blog er til for at læse om kroppens reaktioner og opbygning og derfor er dette indlæg nødvendigt.

Hvad fik min krop i ferien i forhold til normalt?

Jeg løb 7 gange i alt på de to uger og trænede styrketræning 3 gange. Jeg gik mange flere skridt og arbejdede mange flere timer på gården end til hverdag. Jeg fik øget min løbe distance fra 4km til 6km og sat hastigheden lidt op. Så mht til træning og bevægelse, udførte jeg mere end før ferien.

Jeg spiste selvfølgelig stadig vegansk, men knapt så plantebaseret og deraf meget mindre sundt. Og så spiste jeg generelt bare mange flere kalorier. Fx blev peanutbutter under mørk pålægschokolade virkelig et hit til kaffen, æblekage med sojaflødeskum var også virkelig lækkert i varmen, en del brød spiste jeg pludselig, fik hel hang til brød og en del færdiglavet veganske alternativer, og så aftenslik. Jeg var ude at spise flere gange og generelt syntes jeg at vegansk mad ude er fyldt med olie, så kalorieindholdet er enormt.
Det vil sige jeg fik via de forbehandlede fødevarer en masse raffineret sukker, salt, gluten, tilsætningsstoffer og så en masse fedt, vegetabilsk fedt, men stadig fedt.
Lad mig bare sige det, jeg gik ikke på vægten i ferien!

Hvad mærkede jeg så i løbet af uge 2?

Jeg begyndte at føle mig tungere når jeg løb, jeg begyndte at have samme følelse som da jeg startede med at løbe, og tanken om “weeee jeg fortsætter da bare” forsvandt. Jeg blev mere inaktiv, jeg indlagde en masse “sidde på måsen” pauser for at spise noget lækkert og så lige sunde sig. Jeg tænkte konstant på mad og hvad jeg skulle spise næste gang jeg skulle spise noget.

Mine hænder hævede op når jeg løb og mine fødder hævede om aftenen hvis jeg ikke løftede dem op. Mine ledsmerter kom snigende retur. Først i fødderne, særligt når jeg stod op om morgenen kunne jeg næsten ikke gå. Men var dette nu pga det øgede løb eller kosten? Det finder vi ud af lidt senere når jeg igen stabilisere min kost men stadig løber. I slutning af uge to begyndte mine smerter i hænderne at vise sit grumme ansigt igen. Vedvarende bevægelser over længere tid, som at male, gav smerter som tidligere i mit liv. Foruroligende!

Set udefra blev min mave helt opspilet og kuglerund og efter de to uger havde jeg taget 4 kilo på!!!!

Hvordan kommer man tilbage?

Da det var kosten og ikke manglende motion der slog min krop ud, vælger jeg den første uge efter ferien at rense ud og ikke træne. Jeg sørger for en masse bevægelse i form af lange gåture, stå op på arbejdet og arbejde på gården om aftenen. Men jeg hverken løber eller styrketræner den første uge.

Jeg spiser udelukkende frugt og grøntsager denne uge, altså ingen korn og slet ingen forbehandlede fødevarer. Dvs. min krop skal ikke arbejde med hverken raffineret sukker, olie eller salt. Hver morgen starter jeg med en smoothie med udelukkende udrensende og/eller plejende ingredienser. Den indeholder altid en spiseske knust hørfrø og Fx ingefær, chili, rød grape, citron, gurkemeje, spinat, spirulina, agurk og hindbær. Jeg variere dem lidt, men har mere fokus på indhold end smag. Jeg sørger for at drikke en masse vand. Det eneste jeg drikker foruden vand er mine tre kopper daglig kaffe.

Min frokost balanceres med grove grøntsager, som kål, squash, gulerod osv. samt frugt fx mango og vandmelon, tilsat hampefrø og bær. Også her variere jeg, da jeg ikke gider spise det samme hver dag, men frokosten indeholder altid grøntsager, frugt, bær og frø. Dressing er altid citronsaft og æblecidereddike.

Aftensmad er primært grøntsager, der kan dog snige sig lidt frugt ind i form af mango eller avocado. Jeg steger i vand og tilsætter bunker af gode krydderier.

Snacks og mellemmåltider består af rå frugt, grønt eller bær. Det hele begynder at modnes i haven, så jeg snupper mig lige en håndfuld brombær, et par ærter osv når jeg går derude. Har jeg brug for noget om aftenen spiser jeg lidt frugt, måske i form af nicecream.

De første 3 dage efter ferien tabte jeg næsten halvdelen, dvs. 1,8 kg og det kan man jo ikke i fedt og muskler. Dette må utvivlsomt betyder at alt det salt der er i forbehandlede fødevarer har bundet en masse vand til mig og dette forsvandt så hurtigt da kosten blev rettet.

På de første 2 uger efter ferien tabte jeg i alt 2½ kg. Dvs. selv med en ihærdig indsats kunne jeg ikke tabe det lige så hurtigt som jeg kunne tage det på. Jeg regner med det tager dobbelt så lang tid at tabe det, som at tager at tage det på. Dette bør man have i baghovedet hvis man bærer rundt på mange års usundhed, som man gerne vil af med i en fart. Det er ikke sundt eller varigt at gå på kur hvor man taber sig lynhurtigt.

Jeg ved ikke hvor meget jeg stoler på min vægt. Den siger at ud af de 4 kilo jeg tog på var 3½ kg muskler og kun et halvt kilo fedt. Ud af de tabte 2½ kg tabte jeg så 0 kg fedt, men ren muskler. Efter 2 uger skulle det ikke gerne være sådan at jeg vejer det samme som før ferien, men med mere fedt og mindre muskler. Så er det da virkelig ikke dét værd.

Nu fortsætter jeg på min helt almindelig sunde kost og livsstil og så må vi se hvad der sker.

 

Så skønt at cykle

Jeg har 12 km til arbejdet, ved åbne marker og mange bakker, og jeg syntes det er for langt at cykle. Særligt fordi jeg ikke vil sidde og svede hele dagen og så er der lige den ekstra tid det vil tage. Jeg har en medarbejder som bør 5½ km fra arbejdet, mellem mig og arbejdet og hun har lidt svært ved at tage sig sammen til at få taget cyklen, så vi blev enige om at stille min cykel hos hende. Så kører jeg derhen om morgenen og udskifter bilen med cyklen og vi cykler sammen. Det er super hyggeligt.

Det bliver ikke hver dag, da det tidsmæssigt ikke dur de dage hvor jeg træner om morgenen, men det betyder at jeg på mine træningsfrie dage lige får 11 km cykling med på programmet. Det er super godt. Desværre vil der ikke være tid til det til vinter, men lige nu nyder jeg den gode ide i fulde drag.

Fødselsdag – 1 år som genfødt veganer

Min første fødselsdag som plantebaseret veganer – Det må da fejres med en glad ko!

Der er gået et år – et helt år – og det er det bedste jeg nogensinde har gjort, for min krop, for min sjæl, for min balance i livet. Tænk at man kan gøre noget der bare er godt for en selv og så samtidig hjælpe alle andre. Hjælpe dyrene og miljøet og alle de andre der skal leve i det. Det er virkelig en win-win at blive veganer.

Da jeg for knapt 2 år siden blev vegetar var det slet ikke planen, at blive veganer og jeg er faktisk ret glad for at det er en udvikling der er kommet naturligt og ikke en beslutning og et spørgsmål om rygrad. Det er kommet skridt for skridt, nogle ting uden overhovedet at tænke over det, det føles så rigtigt, så naturligt, så rent. Rent i mit hoved og rent i min krop.
Jeg går aldrig tilbage – det kan jeg slet ikke forestille mig skulle ske.

Jeg syntes jeg har fundet en fin balance, hvor jeg hviler i mine egne valg uden at prædike for andre. Jeg forsøger at holde mine domme over andres valg for mig selv, nogle gange slipper der dog lidt ud. Særligt hvis jeg sidder med mennesker der påberåber sig at elske dyr og værne om miljøet og så spiser rødt kød hver dag. Så kan det være svært at tie stille. Der vil ikke længere blive lavet mad af animalske fødevarer i mit køkken, uanset hvem der kommer. Spiser man hos mig, må man spise det jeg servere eller undvære. Næste juleaften er hos mig, planen er at få min far til at medbringe anden og alt andet laver jeg så vegansk. Jeg ønsker ikke at rode i julefreden for mine store børn og ser dette som det bedste kompromis for os alle, det vil være det eneste tidspunkt der er animalske fødevarer i mit køkken.

Jeg har godt nok lavet meget mad, meget god mad, i det år der er gået. Det er bare sjovere at lave sund, plantebaseret mad af lækre smukke råvarer. Før jeg blev vegetar, var jeg slet ikke interesseret i at lave mad. Det var bare en triviel kedelig opgave som at vaske op og støvsuge. I dag nyder jeg min madlavning og jeg stresser af når grøntsagerne hakkes. Jeg elsker at eksperimentere, også selvom det til tider slår fejl og jeg elsker endnu mere at høre at andre der læser min blog også begynder at eksperimentere. For det er det madlavning går ud på, tag lækre sunde råvarer og leg med dem.

At leve plantebaseret nærer min krop og fjerne mine skavanker og lidelser. Ledsmerter forsvinder, hovedpine findes aldrig og energien er en konstant jævn ting fra jeg vågner til jeg går i seng. Du kan læse i afsnittet om min sommerferie på søndag, hvad det betød at spise en masse forbehandlede fødevarer i ferien. Det kan ikke anbefales.
Min krop har det så godt nu, for første gang i mit liv kan jeg løbe og endda så jeg begynder at nyde det. Jeg føler at den hastighed min krop kan trænes op i, er en fortjeneste fra den plantebaserede kost. Jeg gik fra 0 – 5km på 7 uger, og er nu startet et program der skal få mig på 10 km. Det første program var egentlig 12 uger, men efter 5-6 uger havde jeg nået målet og følte mig ikke udfordret. Og jeg har aldrig haft kondi og slet ikke til løb.

Jeg er opvokset med dobbelt moral mht at spise kød, opdraget til at elske alle dyr, og ikke mene man må spise dem alle, men at det er helt okay at spise de “almindelige”. Det har været svært for mig at forsvare denne dobbelt moral, både over for andre, men særligt over for mig selv. Nu er jeg fri. Jeg er fri til at værne om alle dyr, jeg er fri til at værne om miljøet, jeg er fri til ikke at bryde mig om jægere, slagtere og andre i den kategori, det føles skønt at være fri.

Længe sagde jeg kun til “ikke veganere” at jeg ER veganer, fordi det var jeg jo ikke, bare fordi jeg spiste plantebaseret vegansk og jeg havde ikke overskuet at fjerne alt animalsk forbrug fra mit liv, men også dette kom bare snigende helt naturligt, uden at skulle tage en decideret beslutning, så blev det bare sådan. Jeg bruger alt jeg har, for jeg mener det er endnu mere respektløst over for dyret at smide det, der allerede har dræbt dyret, ud. Men jeg køber ikke mere…. Der er ikke dun i min dyne, min nye “ruskinds” jakke er fake osv. Det næste jeg kan mærke komme snigende er miljø bevidstheden. Den er jo allerede eksploderet hos mig i forhold til før, men der er så meget at gøre her. Det rigtige for mig er at lade det komme af sig selv, så bliver det en naturlig del af mig, og jeg er forbløffet over så let det er på den måde.

Jeg tror på at verden en dag bliver vegansk. At en af de kommende generationer vil opleve bedsteforældre der siger “dengang bedste var barn, slog man dyrene ihjel og spiste deres kød. Der var endda biler på gaden med reklamer med dødt kød på og mennesker syntes det var lækkert. ” og børnene vil ikke tro sin bedste, for det lyder da virkelig ulækkert. Jeg tror virkelig på at det er den verden vi er på vej imod, og det er det vi som veganere i dag er med til at starte. Vi bliver flere og flere og jeg tror ikke det stopper igen.

Balancen jeg har opnået i min krop og sjæl, i min samvittighed og min renhed, gør mig slet og ret LYKKELIG. Tænk at jeg bliver sund og værner om miljøet og dyrene på samme tid. Jeg elsker det <3

Jeg kan nu sige….

 

#4 Ugentligt kalorieindtag – Ugens tip til et sundere liv

Tip: Kig på dit ugentlige kalorieindtag i stedet for dit daglige

Hvad?

I stedet for at fokusere på hvor mange kalorier du kan indtage dagligt, og måske også have en såkaldt “cheat day”, så fokuser på dit ugentlige kalorieindtag. Så hvis du ved du kan indtage 1.500 kalorier dagligt, vil det sige du kan indtage 10.500 kalorier på en uge. Når du fokuserer på det ugentlige indtag, så kan du bedre justere og balancere dit indtag og det vil give dig det fulde billede af dit kalorieindtag.

Hvorfor?

Jeg mener ikke nødvendigvis sundhed og kalorier hænger sammen, slet ikke kalorietælling. Men sundhed og vægt hænger sammen og hvis man vil justere sin vægt op eller ned, så bliver man nødt til at kigge på hvad man indtager og forbruger, man bliver altså nødt til at interessere sig lidt for kalorier.
Ofte ser jeg at folk der gerne vil tabe sig tæller kalorier og lever restriktivt i hverdagene og så går amok på en dertil indrettet “cheat day”. Når de ikke opnår de resultater de ønsker sig, så er det forvirrende og demotiverende. Lad os kigge på kalorierne over en hel uge, for så giver det mening.

Gitte er en kvinde på 35 år. Hun vejer 85 kilo og drømmer om at tabe sig 20 kilo. Gittes basalstofskifte er derfor 1.500 kalorier om dagen, når man ligger hendes daglige aktiviteter oven i kan vi sige hun havner på et energibehov på 2.000 kcal (lettere at regne med runde tal) Hun har læst sig frem til at hun skal ligge i kalorieunderskud med 500 kalorier om dagen og derfor indtager hun 1.500 kcal dagligt, med undtagelse af lørdag hvor hun har cheat day. På sin cheat day går hun enten helt amok hele dagen, eller hun har bare et enkelt “cheat meal” og spiser et meget stort og fedtholdigt måltid denne dag. En hel cheat day kan havne op på 4.000 kcal og et cheat meal, fx en burger menu med dessert kan havne oppe på 1.000 kcal. Dvs. Gittes ugentlige kalorieindtag kan komme helt op på 16.000 kcal, hvor Gitte selv har udregnet det bør være 14.000 kcal. Derfor taber Gitte sig ikke.

Hvad er ugens tip til et sundere liv?

 

 

Older posts