Papmaché-reglen – Boganmeldelse

Hvis du ikke ved hvad det der står på min tavle betyder, så mangler du at læse denne bog!

Papmaché-reglen af Hella Joof

Det er så let og ligeud og alligevel så vigtigt, det var følelsen jeg havde da jeg læste Hella’s bog. Jeg elsker at hun er visuel, for det er jeg også. Så når hun fortæller hvordan hun ser det visuelt, så kan jeg se det for mig.

Bogen er fuldt af regler, og regler kan vi jo ikke lide….eller kan vi. Disse regler vil gøre livet lidt lettere, lidt lysere, lidt venligere. Som det ses på min tavle elsker jeg især “Glimmer reglen“. Glimmer reglen går i al sin lethed ud på at være taknemmelig, også over det små ting. Så når noget er godt, så sig tak, drys glimmer på, sæt krukken på kaminhylden og lad glimmeret sparkle på resten af livet. Det er så fint, og jeg tror virkelig på at taknemmelighed er vejen til et lykkeligt sundt liv.

“Walk the talk reglen” er også en regel jeg tror på er vigtig. I min rolle som leder er det vigtigt, i min rolle som mor er det vigtigt og i min rolle som et menneske på planeten er det vigtigt. Men denne regel handler ikke kun om at gøre det rigtige, at gøre det vi kritiserer andre for ikke at gøre, men om at vi (ingen af os) kan gøre det rigtige hele tiden, altid. Og når vi ikke kan det, ja så kan vi heller ikke kigge skævt når andre falder i og træder ved siden af, for det gør vi jo også selv. Det handler om at GØRE, ikke fokusere på hvad andre gør, ikke trække vores idealer ned over hovedet på alle andre.

“Bagereglen” må vi da alle elske, jeg gør i hvert fald. Den handler om at gøre det du har lyst til og lade være at gøre det du ikke har lyst til, og ikke være martyr. Det er dig der bestemmer.

I “Pizza reglen” taler Hella om at vi ikke kan få ikke. Det lyder måske umiddelbart underligt, men det er så rigtigt. Vi kan ikke ringe til pizza manden og sige “Jeg vil ikke have bacon, løg eller æg” og så forvente at få den pizza vi ønsker. Vi kan ikke få ikke. Drøm stort, ønsk dig det du gerne vil have. Ønsk dig ikke ikke!

Alt i alt må jeg bare sige, læs denne lille lette bog, lig den på hylden og slå op og opfrisk din hukommelse når du kommer på afveje. Den er så forfriskende.

Lydbøger til hele ferien

Jeg starter min ferie med at modtage 2 måneders gratis Mofibo. Vidste ikke rigtig hvad jeg fik ud af det andet end at jeg ELSKER at høre bøger mens jeg går og i den sidste tid har jeg ikke rigtig kunne finde noget der var super lækkert at lytte til. Så jeg gik vist lidt amok!

Surfede lidt rundt og det er jo tydeligt hvad genren er for tiden, selvudvikling og skubbe til mig selv. Men også lidt ren afslapning er der sneget sig ind.

Pernilles og Debbies bog ligger jo på hylden, men de kan altid tåle at køres ind endnu engang, og når man så får den gave at få dem læst højt, ja så må man da slå til. Ro ligger der desværre kun som “rigtig” bog, og kun på engelsk i lydbog, men den virker så spændende, så måske finder jeg også tid til den.

Sofia manning er jo coachen over alle coaches, så det bliver spændende at lytte til. Her er bogen “ro” på engelsk og så Hella Joof. Jeg er startet på hendes før, men der er sket meget, måske er jeg mere modtagelig nu.

Jeg ser det altid som den ypperste gave at opdage en ny Stephen King, så bliver jeg så glad, måske må jeg starte ferien med den. Man skal ikke tænke, føle og gøre ved, bare lytte og lade sig overvælde. Elsker mig for evigt lyder vildt spændende, så den måtte med.

Ren selvudvikling, som jeg intet forhold har til, men som lød spændende. Jeg er ikke så glad når man kalder introverte for indadvendte, men den får en chance.

KRAM er en interessant måde at overskue vores sundhed, glæder mig til at dykke mere ned i det. SLUK vil jeg mene alle skal læse mindst en gang, gør det endelig.
Den medicinske seer er lidt en overskridelse af mine rammer. Jeg er absolut ikke fan af at man får sin “viden” fra de “højere magter”, men jeg er tilgengæld fan af at man sætter sig ind i de ting man udtaler sig om. Så hvis jeg skal tillade mig at udtale mig om at det er noget plattenslageri, så må jeg jo først læse den.

Så hold da op, jeg har dog kun ferie i 2 uger og tro det eller ej, jeg har masser af andre ting jeg tænker jeg skal udføre i den ferie. Så nu vil jeg rejse mig, stoppe en bog i ørerne, tage hundene og gå ud over landet.

Jeg omdanner kosten

Jeg har fundet ud af at det ikke kun er let, ihvertfald muligt, men også sjovt at omdanne retter og fødevarer til noget andet end de oprindeligt er. Det er blevet min store passion at tage mad som mine smagsløg nyder, men min krop ikke gør og omdanne det til super sund mad. Det er en fornøjelse når det lykkedes og emnerne bliver dagligt udvidet. Særligt her da sommervarmen ramte os, så fik jeg lyst til en masse ting, som indeholder alt muligt jeg ikke har lyst til skal i min krop og så er det bare at gå igang med at opfinde nyt.

Omdannelsen af retterne følger omdannelsen af mig…. indtil videre har jeg gennemgået disse trin…

Trin 1 – Fra kødtil pescetar

pig2-1024x538

Først gik det ud på at omdanne almindelig kødfuld kost til vegetarisk kost, dog med fisk. I starten foregik det lidt 1-1 hvor jeg forsøgte at lave de samme retter som før, bare uden rødt kød. Dvs. jeg indtog stadig mælkeprodukter, E120, æg og fisk. Dette var rimelig let, da jeg jo spiste det samme bare uden lige bøffen. I denne periode lærte jeg en masse, men jeg kom også til at spise alt for meget fisk, da jeg ofte erstattede kødet med fisk.

Omdannelsen af retterne her betød ofte bare kød erstattet af fisk.

Trin 2 – Fra pescetar til veganer

2017-04-23-18-30-44

Så tog det fart, det var ikke let at opfinde alle de nye ting og jeg indrømmer gerne jeg har lavet meget uspiselig mad, men hver gang har jeg lært noget i forløbet og jeg gentager ikke den samme fejl to gange. Det tog omkring et halvt år før jeg igen følte jeg kunne lave mad, i det halve år syntes jeg ofte det var op af bakke. Den veganske kost helt uden animalier er ikke nødvendigvis sund og ikke nødvendigvis hvad der kan kaldes en plantebaseret kost. I dette eksperimenterende felt havde jeg brug for at være længe. I denne periode er jeg blevet genfødt som veganer 🙂 Det lyder helligt, men det er det ikke. Uden selv at være herre over det, blev dét at spise dyr og noget fra dyr, frastødende og ulækkert og helt utænkeligt.

Omdannelsen af retterne her var at opdage alle de forskellige former for plantemælk, erstatninger, sammensætninger osv. At bage en kage og erstatte mælken, at lave en sovs, at finde ud af julemad og særligt risalamande.

Trin 3 – Fra veganer til plantebaseret veganer

2018-03-15-19-31-14

Det blev mere og mere attraktivt at omdanne retterne til plantebaseret og skrue helt ned for forbehandlede fødevarer, erstatninger, sukker, olier og salt. Min krop ønskede mere og mere sundhed, jo dybere jeg kom. Ren plantebaserede retter giver glæde, ro i sindet, energi i kroppen og ren velvære…mere af det! Jeg elsker det og vil bare have mere af det. Efter at have læst “Hvordan du undgår at dø” af Michael Greger og derefter studeret “The Daily Dozen” som er en angivelse af hvad vi bør spise hver dag, så er dette blevet en stafet at leve efter. Jeg er vild med The Daily Dozen fordi det ikke fortæller hvad vi IKKE skal spise, men hvad vi SKAL spise. Hvis vi som samfund fokuserede mere på hvad vi skal indtage frem for hvad vi ikke skal indtage, så ville sundheden stige voldsomt hurtigt. Det er godt for dyrevelfærd når nogen bliver veganere, men hvis de kun lever af erstatninger, hvidt brød og pomfrittes, er det ikke godt for sundheden også.

Omdannelsen til sund, plantebaseret kost med fokus på The Daily Dozen er en sjov, givende og kærlig proces. Jeg elsker at lave mad af lækre råvarer og jeg føler jeg forkæler min krop. Jeg får endnu mere lyst til at motionere og tage mig godt af mig selv. Jeg er ikke 100% plantebaseret, men dog 100% vegansk. Dvs. ved særlige lejligheder spiser jeg is, slik, forbehandlede fødevarer osv. Og jeg syntes faktisk det er svært at holde min vægt, jeg har en meget svingende vægt.

Trin 4 – Snacke sundt og knap så kalorieholdigt

kaloriemaerkning

Som værende en del af “nu skal jeg tabe mig” samfundet i årevis, har jeg lært det var nødvendigt at tage valget som på dette billede. Dvs. spis det lækre syndige og indtag mange kalorier og bliv tyk, fed og træt. Eller indtag et stykke grønt. Det er også her der tales om viljestyrke og rygrad, for de fleste vil jo også gerne have denne ekstra nydelse som kagen nu kan være. Men uanset om den er vegansk og plantebaseret, så indeholder den kage bare ofte virkelig mange kalorier, samt usunde tilsætningsstoffer, salt, sukker osv. Derfor er den sidste nøgle her at omdanne de usunde snacks til sunde, knapt så kalorieholdige lækkerier. Jeg vil ikke nøjes med, jeg vil have kage, is, snack og sodavand og jeg vil være slank og sund samtidig.

Omdannelsen går derfor ud på at omdanne usunde snacks til sunde, lavkalorie lækkerier. Og dét er sjovt. Hver gang jeg får lyst til noget lækkert, og det sker tit her i varmen, tænker jeg “hvordan kan jeg gøre det sundt og knapt så kalorieholdigt”. Her kommer der både viden om nye råvarer, samt nye maskiner ind og så bliver det sjovt.

Mit mål er derfor at lave:

Vegansk, plantebaseret, sundt og kalorielet lækkert fyldigt og dækkende mad og snacks.

Vegansk = 100% uden animalier
Plantebaseret = 100% planter, ingen forbehandling og tilsætningsstoffer.
Sundt = Indtag med fokus på The Daily Dozen, ingen raffineret sukker, salt og olier.
Kalorierlet = Lavere kalorieindhold end det oprindelige produkt

Jeg nyder at udforske dette og ønsker mit indtag er sådan 90% af tiden.
I de resterende 10% er der plads til forbehandlede og raffinerede, samt kalorietunge retter til særlige lejligheder.

Maskinerne og udstyret der hjælper mig:

Airfryer
Minihakker
Juicer
Blender + håndblender
Wok
Diverse silikoneforme til vafler, muffins, brød og kager
Popcornmaskine
Ismaskine

Det er simpelthen bare blevet sjovt at nørde med mad

At finde balancen – inden i

Alle taler om at komme i balance, det er det ultimative mål, det vi alle ønsker. At skabe balance mellem arbejdslivet og privatlivet, mellem det aktive liv og roen, balance i kosten, balance i sjælen og en generel følelse af balance i livet. Jeg syntes balancen er det helt rette at stræbe efter, at balancen i livet er vores ypperste mål er jeg enig i, men vi skal finde den inden i os selv og stoppe med at lede efter den alle andre steder. Balancen findes inde i dit center, helt inderst inde. Ingen andre kan give dig den, hverken ting, mennesker eller omstændigheder kan give dig balancen, hvis du er i ubalance inden i. Hvis du derimod finder balancen inden i, så bringer ting, mennesker og omstændigheder dig ikke ud af balance…særlig længe af gangen. For ingen er i balance 100% af tiden (måske lige Dalai Lama, men ikke engang det er sikkert) men når vi har mærket vores indre balance og lært at arbejde med den, så kan vi få os selv tilbage i balance meget hurtigere når vi bliver mentalt skubbet til, for skubbet bliver vi.

Lyt – lyt – lyt….lyt indad, lyt til dit indre, lad det tale. Er der en storm derinde? Er den smuk, sort, lys, voldsom, blid…..hvad flyver i den? Lyt til stormen, lad den komme frem i lyset. Lad den vise sig for dig, i al sin grimhed, skam og brutalitet, eller i al sin blidhed, sødme og forlegenhed, bare luk den fri. Lad den storme og lyt hvad den fortæller.

Vejen til din indre balance er mange, og den rigtige vej for nogle er ikke den rigtige vej for andre. For mig er vejen ind åbnet af skyggearbejde og særlig Shadow Process. 7 – 8 måneders arbejde med Shadow Facilitator uddannelsen har gravet en tunnel til mit inderste center. Øvelse efter øvelse er der gravet, bygget vægge, kravlet over brokker, sat støtter op, bygget fundamenter og langsomt er tunnellen dukket op. Den er hverken smuk eller særlig at se på, den viser tydeligt at den er bygget med smerte og tårer, med skam og skyld, med glæde og lykke, med lys og kærlighed, den er bygget af alle følelser. På Shadow Process weekenden blev døren for enden åbnet og tunnellen går nu hele vejen ind i mit center. Jeg forventer at skulle gå både forlæns og baglæns i den tunnel livet igennem, der er ikke indbygget en rulletrappe der bare smider mig ind uden arbejde, tværtimod

Der er gået 14 dage siden Shadow Process weekenden og nogle dage er døren lukket, men den har ikke været låst siden. Jeg kan åbne den, og jeg ved jeg kan. Nogle gange kommer der én forbi og smider kæmpe brokker på gulvet, som jeg skal kravle over for at komme til døren, andre gange er der ligefrem nogen der prøver at hamre væggene ned, men de er bygget langsomt og grundigt op og det føles om at de kan holde. Der er andre døre i siderne af tunnellen og herinde er der ting at udforske, jo mere jeg kender rummene bag døren, desto stærkere bliver min tunnel og desto bedre bliver jeg til at gå direkte igennem og ind til centeret. Jeg kan ikke se hvor mange døre og rum der er, men det føles som uoverskuelige mange, der er masser at arbejde med i lang lang tid.

Hvad er der så i det center, hvad skaber balancen……det må blive spørgsmålet der skal stå for nu!

 

Shadow facilitator

Nu er jeg færdiguddannet som Shadow Facilitator og hvilken rejse det har været. I små 9 måneder har vi været i gang med en omrokering og kæmpe motionsplan af det indre liv. Der er sket så meget som jeg ikke kan fortælle her, det har jeg brug for at holde inde i mit indre liv og til mine nærmeste (måske), men alligevel er der en masse der kan deles og fortælles og da min blog handler om sundhed og jeg mener at sundhed indeni er altafgørende for at vores fulde sundhed fungerer. Det ene kan ikke fungere uden det andet.

Jeg har arbejdet med mit indre og personlig udvikling i 3 år nu og intet har rykket og ramt, som skyggerne. Lige fra første gang jeg mødte dem. Jeg mødte Pernille og skygge arbejdet første gang på et endagskursus om skygger og ledelse som Pernille Melsted afholdte sammen med Pia Markersen.

Det der skete denne ene dag, var udgangspunktet for min tatovering. Hvor den store blå sommerfugl er mig i balance og mariehønen er mine skygger. Den lyserøde sommerfugl er min datter og den grønne min søn. Jeg så den for mig da jeg sad der på kurset, der startede noget inden i mig og den næste tid læste jeg Pernilles bøger, tog nogle af hendes online kurser, hørte hendes lydbøger osv. Men jeg gjorde det som jeg gør alting, oppe i hovedet. Jeg læste bogen, men udførte ikke opgaverne. Det var som altid – videre – videre – videre…

Der skulle gå næsten to år før jeg gik i gang med uddannelsen. For at få certificeringen skal man deltage i en weekend workshop der hedder Shadow Process og dén var jeg virkelig bange for. Pernille omtalte den weekend som det vildeste i ens liv og fortalte om folk der lå på gulvet i fosterstilling og græd. Uuuhhh det er så svært for mig. Jeg er voldsomt kropsbegrænset og dette lød da som et mareridt for mig. Så jeg lavede en masse andet arbejde med min indre udvikling og pludselig en dag tænkte jeg at nu kunne jeg sgu godt. Da Shadow Process kun afholdes én gang årligt, kom det til at betyde at jeg tog uddannelsen først og afsluttede med Shadow Process weekenden og dét tror jeg var godt. Jeg ændrede mig i det halve års arbejde der foregik under uddannelsen, mere end jeg først lige så. Og nu efter Shadow Process weekenden, ændrer jeg mig igen, lidt hver dag.

Uddannelsen som Shadow Facilitator er opbygget ved to live workshops og resten foregår ved ugentligt telekald undervisning for hele gruppen, samt opgaver der skal udføres, skrives ned og sendes ind til en dedikeret mentor, samt Pernille. Til sidst skal man tage det ud i det virkelig liv og teste det af på virkelig klienter, skrive opgave om dette og sende ind. Foruden det indre, som var en fuldstændig uventet kæmpe opgave, så var det også et ret stort arbejde at skrive opgaverne og særligt at have klienterne. Der er ingen kære mor hos Pernille mht disciplin, alle opgaver skal afleveres hvis man ønsker at blive certificeret, der er ingen vej udenom. Det er hårde opgaver og jeg er sådan en der græder, så jeg har simpelthen grædt mig gennem hver opgave, særligt når jeg skrev opgaven, men også når jeg fik refleksioner tilbage fra min mentor. Det har været den vildeste rutschebane og den blev afsluttet i en park med alle verdens største rutschebaner på én weekend.

Jeg blev nu tvunget til at lave alle opgaverne, alle dem jeg har sprunget over, jeg blev tvunget til at mærke efter. De kunne ikke laves helhjertet i hovedet (hvilket jo egentlig giver sig selv), hvis jeg ville dette skulle der åbnes op, uanset hvor farligt det var. Jeg har til tider været bange for at gå i stykker indeni, men jeg har følt mig meget tryg, både på mit hold, hos Pernille og hos min mentor. Så jeg har turdet at gå dybt, at give hele mig og tage chancen.

At have de første klienter var grænseoverskridende. Kunne jeg nu finde ud af dette, var jeg god nok, var det ikke fjollet og en tons andre destruktive tanker var i gang. Men jeg gjorde det og det var fedt, det faldt mig naturligt og det var utrolig givende. Når det gik godt, var jeg helt fyldt op bagefter, på en god måde, på en lys måde.

Så kom Shadow Process weekenden, det er en uge siden nu.

Hvad der skete denne uge hverken kan eller vil jeg forklare, lige nu er det i min indre process. Men nogle ting kan jeg fortælle. Omstændighederne og rammerne der blev skabt var en oplevelse i sig selv. Vi var omkring 80 mennesker på et spa hotel, hvor vi ikke måtte anvende spa’en. Ved ankomst fik vi en work book, heri stod weekendens regler. Jeg tror faktisk at havde jeg fået denne for 2 år siden, så var jeg kørt hjem, grædende. Det er jeg ret sikker på, men i dag er jeg et helt andet sted og jeg er så glad for at jeg gjorde det. Det som kom mest bag på mig mht reglerne, var at man ikke var “fri” om aftenen når det sluttede til næste morgen, men at reglerne galt fra fredag kl. 14 til søndag kl. 17. Og at jeg ikke måtte få kaffe….. Det som var det vilde ved reglerne var tavsheden, ingen snak, ingen small talk. Pauser i stilhed, middag i stilhed, afslutning om aftenen i stilhed. Det var vildt at være så mange mennesker…i stilhed. Da jeg læste det som regler på et stykke papir, syntes jeg det var negativt, puuhaa svært. Men da jeg var i det, var det en kæmpe befrielse. Det fratog mig hele tiden at skulle tænke over hvordan jeg skulle forholde mig, hvad jeg skulle sige, hvad de andre ville sige osv. Det gjorde jeg kunne være til stede, kun med mig, midt i mange mennesker. Som introvert og særlig sensitiv, var dette en gave og jeg takker for den. Det er ikke sidste gang jeg skal opleve denne stilhed, det er helt sikkert. Foruden stilheden og den manglende kaffe, kredsede reglerne sig om at fjerne alle stimuli, dvs ingen tv, bøger, sukker, Internet, spil og alle de ting der holder os i hovedet.

Dette lærte mig noget vigtigt. Da jeg altid er i hovedet og sjældent i kroppen, kan jeg have svært ved at stoppe tankemylderet. Det kan køre derudaf for fuld speed og giver mig pres og stress. Det indre arbejde under uddannelsen, gav mit hoved endnu mere at behandle og jeg ledte efter svarende i hovedet. Jeg følte jeg var nødt til at kunne stoppe det og dette fandt jeg ud af jeg kunne gøre ved at høre bøger når jeg går tur og om aftenen sidde med tv og Internet kørende, hele tiden sørge for distraktioner. Et eller andet sted inden  i vidste jeg godt dette måske ikke var den bedste strategi, men den hjalp mig. Med tiden blev dette mere og når jeg faldt i med min kost og spiste enten forkerte ting eller alt for meget, så foregik det her, med kroppen koblet fra og hovedet sat i bero af tv og Internet. Shadow Process weekenden viste mig at det jeg gør er, at blive i hovedet fordi jeg er bange for at gå i stykker hvis jeg mærker efter. At jeg havde koblet min krop så meget fra at jeg slet ikke kunne mærke den og at jeg SKAL mærke den. Dette betyder ikke jeg nu ikke kan høre bøger på mine gåture eller se tv foran computeren, det betyder jeg skal skabe balance og jeg skal gøre disse ting af lyst, ikke for at flygte. Så jeg skal skabe et rum til at gå dybt, til at mærke mig selv og stadig også have det andet rum hvor alt kobles fra. Gaven er balancen, at kunne det hele.
Jeg har uddannelsen igennem haft denne tanke om “hvorfor”. Hvorfor sidde og græde når man kan være glad, hvorfor arbejde med noget der gør ondt når man bare kan lade være, hvorfor mærke smerte når den kan ignoreres…..svaret kom i weekenden, fordi der er bedre på den anden side, man skal bare igennem.
Dér er jeg nu. Spyttet ud på den anden side, en side jeg ikke har været på før, så alt er nyt, alt føltes anderledes, alt. Alt skal testes og prøves, som var det første gang, for det hele mærkes og hovedet kører med, men det er okay.

Jeg har fået en gave, jeg har fået mig, jeg har fået Anja. Jeg har aldrig kunne huske min barndom fra før jeg var 12 år. Intet. Under uddannelsen dukkede der glimt op, forskellige episoder og minder kapslet inde. Men under processen dukkede den lille pige Anja op. Hun var svær at se, men hun var der, hun var lige der, men hun var stadig på vej væk, havde ryggen til. Turde ikke vise sig rigtigt, men det var rart bare at se hende, selvom det kun var glimt.

Jeg mødte også min søster, som den lille pige hun var, og er inden i….hun stod der så tydeligt og det var rart at møde hende igen. Jeg havde glemt hende også.

Dagen efter jeg kom hjem fra processen, satte jeg mig om morgenen ude ved hestene og begyndte at skrive…..jeg stoppede 3 timer efter, mest fordi min hånd gjorde alt for ondt. Med et trylleslag kom 12 års barndom skyllende ind over mig, på både godt og ondt, som havde det aldrig været væk. Pludselig var pigen Anja der bare, som om hun aldrig havde været væk og hun kan svare på alt, fortælle mig alt det jeg ikke kan huske. Der er kun gået en uge og den lille pige føltes ikke som en integreret del af mig, slet ikke, men jeg er ikke spor i tvivl om at det kommer, at denne rejse slutter med at jeg kommer til at føle mig hel med alle mine delpersonligheder til rådighed i mit liv. For nu er hun der, den lille pige Anja, er med mig hele tiden, lige ved siden af mig og jeg har nu lært at jeg skal passe på hende, jeg skal være god ved hende og behandle hende med kærlighed og omsorg. Det er ikke i orden jeg går og taler grimt til den lille pige og slår hende i hovedet, det fortjener hun på ingen måde, hun fortjener kærlighed og den vil jeg nu give hende.

Dette er den vildeste rejse, den vildeste process…..og rejsen starter først nu. Hvad jeg skriver her om et år har jeg slet ingen ide om, hvad jeg skriver om en uge har jeg ingen ide om. Det er for vildt.

Tak @Pernille for denne gave og tak @Lenra for at være et fantastisk menneske der SER mig.
Tak til hele holdet på @Shadow Facilitator uddannelsen og tak til alle de smukke, modige mennesker der var med på Shadow Process weekenden og gav det alt hvad de havde.
Jeg er så evigt taknemmelig.

Jeg er ALT!

 

Older posts