Halifax burger

produkt-burger-berlin-2018

Billedet er lånt fra deres galleri, da jeg ikke fik taget nogle billeder før maden var væk, sådan kan det jo gå. Halifax er lige åbnet i Køge, og jeg kendte dem ikke før.

Før jeg stoppede med at spise kød, har burgere aldrig sagt mig noget. Bevares jeg har da spist en burger når ungerne ville på MacD, men jeg har altid syntes det var kedeligt og smagsløst. Så er der lige 7 mølle burgeren. Når man er fra Køge, bør man kende 7 mølle burgeren. De laver burgere fra størrelse kæmpe til mega kæmpe og de er smurt ind i snask, virkelig ulækre og helt fantastiske på samme tid. Der er smag, men også et læs af dårlig samvittighed. Det er virkelig mange år siden jeg har fået sådan en, det var tilbage i mit usunde liv.

Efter jeg stoppede med at spise kød i 2016 er burgere blevet noget helt andet. Burgere er blevet hjemmelavet mad, der laves i et utal af variationer, er super sundt og smager fantastisk. Hver gang jeg forsøger mig med at lave en ny burger, er jeg sådan helt i svime over hvor fantastisk det smager. Men de har altid været hjemmelavet, indtil nu hvor jeg så fik en vegansk Halifax burger. Da jeg undersøgte hvor vi skulle have mad fra og så Halifax’ menukort følte jeg mig som den heldigste veganer i verden, da jeg så jeg faktisk havde tre valgmuligheder. Som veganer i provinsen, er jeg ikke vant til muligheder når jeg spiser ude, så jeg følte mig meget privilegeret. En rösti bøf, en rodbede bød eller en ærtebøf. Jeg tog ærtebøffen.

Jeg giver Halifax 4 stjerner **** – ud af 5. Den smagte fantastisk, med snask, ost, god bolle, lækker bøf, knasende lækre champignons og syltede agurker. Den var virkelig lækker. Jeg vil anbefale alle veganere at prøve den, og jeres kødspisende venner vil helt sikkert gerne med på Halifax. Deres søde kartoffel fritter var også helt fantastiske, og jeg bestilte også deres veganske mayo. Det var da også noget privilegeret at se den på menukortet. Desværre stod der ikke på deres mayo hvad de var og jeg kunne derfor ingen spise. Vi var mange og havde bestilt lidt af hvert (vi spiste ikke på restauranten) og ingen anede hvad de forskellige dips var, slet ikke hvilken der var vegansk. Derfor får de ikke 5 stjerner af mig.

Følelsen efter dette kæmpe måltid, kom dog lidt bag på mig. Jeg var forberedt på at eksplodere mit kalorie regnskab og havde været ude at løbe om morgenen af samme årsag, men jeg var ikke forberedt på den der tunge mæthedsfølelse, som normalt kun kød giver. Man kan åbenbart også få den hvis man spiser alt alt for meget. Kæmpe tung, sløv, oppustet og utilpas var følelsen, både lige efter og resten af aftenen. Det eneste jeg havde lyst til den aften var koldt vand.

Alt i alt – virkelig lækker mad – Halifax Køge kan anbefales.
https://www.halifax.dk/restauranter/koege

Jordens dag – 22. april

customlogo-gif

I dag, d. 22. april, er det jordens dag.
Jordens dag startede i 1970 i USA og dagen blev anerkendt i FN i 2009 som den Internationale Moder jord dag.
Desværre syntes jeg ikke denne dag har fået nok opmærksomhed i år, der er nogle få arrangementer, men man skal lede efter dem og hvis ikke man lige har Facebook der kommer og fortæller en om denne dag, ja så er der nok mange der ikke ved den er der og den BØR have fokus.

Vi skal passe på vores miljø, på vores jord.

Personligt at jeg på en rejse, jeg er virkelig meget mere miljøbevidst nu end for bare to år siden, men jeg ved også godt der er lang vej endnu. Der er stadig alle mulige områder jeg kan gøre bedre og jeg føler virkelig at der ingen tvivl er om at det kommer med tiden. Jeg føler at jeg hver dag bliver mere miljøbevidst, at i dag, når jeg står med et valg, så vælger jeg den miljø bevidste. Jeg syntes hele tiden der kommer noget, små ting, som jeg lige ændrer. Det sidste er at jeg har droppet indkøbsposer og bruger nu kun mine net. Jeg er klar over at der har været noget debat om hvad der er bedst, men uanset hvad poserne er lavet af, så er det bedste at genbruge den samme og mine net kommer til at holde i mange år.

Den veganske kost og livsstil ser jeg som den største gave vi kan give miljøet lige nu. Det batter SÅ meget i forhold til mange andre miljø tiltag, dette dog ikke ensbetydende med at vi ikke også skal gøre alle mulige andre ting. Vi veganere har ikke bare et fripas til så at være ligeglad med alle de andre miljø forbedringer vi kan foretage os.

Desværre har jeg erfaret at jo længere ud på landet vi kommer, desto mindre miljøbevidste er folk, hvilket kommer virkelig bag på mig. Jeg troede jo landmænd og mennesker der lever på landet, nyder og sætter pris på naturen. Men det jeg i stedet ser er at de bruger en masse gift, de smider (mange) dåser i naturen, de brænder hvad som helst af, de kører i uregistrerede gamle maskiner der oser sort og beskidt. De værner ikke om dyrelivet eller naturen og det syntes jeg er svært. Jeg ser en meget tørre miljøbevidsthed i byerne, måske er det bare tydeligere for dem, jeg ved det ikke. Men der er simpelthen en større bevidsthed. Der er flere veganere, flere miljøbevidste muligheder, større respekt for naturen og bevarelse af denne. Mere fokus på affaldssortering, større fokus på materialer og gift. Ja jeg undres.

Men i dag er det jordens dag og vi skal være bevidste, tænke over vore valg og i stedet for at bruge én dag, så bruge denne dag på at planlægge hvordan vi kan gøre det bedre det næste år.

Rigtig god miljøbevidst dag derude <3

jorden

Arla’s “mælk uden mælk”

maelk-uden-maelk-arla-foods

Bemærk: Link til TV2’s afstemning i bunden, gå endelig ind og stem.

Først da jeg så Arla’s kampagne “mælk uden mælk” troede jeg det var en aprilsnar, hvilke mange veganere gjorde. Måske var det bevidst fra Arla’s side at komme med den lige omkring 1. april, men det er sgu svært at gisne om hvad Arla tænker eller om de overhovedet gør det.

Én ting er at vi jo kan begynde at diskutere om mælk er sundt, vi er snart mange der er uenige. Men det vi ved med sikkerhed og det ved Arla jo også, det er at de ting som Arla mener der er sundt ved mælk kan vi sagtens få fra andre fødevarer.
Måske burde vi nærmere kigge på at mennesket som udgangspunkt ikke kan tåle mælk (laktoseintolerant) og det er en mutering af os der gør at nogle kan tåle mælk. 65% af jordens befolkning tåler ikke mælk (laktose) i Asien er det 90-95% da det ganske enkelt ikke er normalt og denne mutering derfor ikke er sket. I Skandinavien har vi været gode til at tilpasse os et samfund der mener vi skal drikke mælk, og derfor er det her omvendt, nemlig 90-95% der tåler mælk. Det er kun i Skandinavien vi mener mælk er så vigtigt, så mennesket lever nok fint uden….det gør Arla dog ikke.

Uanset hvor meget Arla prøver at slå det hen som humor, så er dette et desperat forsøg for en presset virksomhed og det er et dumt forsøg. Altså hvis det bare gik ud på at få opmærksomhed, ja så virker det, men det hjælper nok ikke bundlinjen. Jeg ser ikke denne kampagne gør noget som helst godt for nogen. Mælkedrikkere drikker ikke mere mælk af den grund, men tilgengæld får de endnu et skyts at genere “ikke mælkedrikkere” med. Og som veganer føles det bare som en optakt til krig. Det er den mest provokerende propaganda jeg længe har set og jeg syntes det er uacceptabelt. Når jeg på mit arbejde sidder med sælgere, så er de dårligste sælgere dem der taler nedsættende om konkurrenterne, dét er ikke en god måde at sælge på. Det viser bare at sælgeren, eller sælgerens produkt ikke er godt nok til at stå frem alene, og for så at se bedre ud, så taler man de andre ned….det er efter min mening smagsløst og nøjagtig det Arla gør her.

Naturli kunne jo gøre det samme med en kampagne der sagde “ingen har blødt, skreget eller lidt for denne drik!”, men jeg håber og regner med at de er meget mere respektfulde end det og deres varer klarer sig fint på markedet uden beskidte tricks.

Når Arla fremhæver deres bagtanke som “lidt af det hele er det sunde”, dét har jeg simpelthen aldrig forstået. Jeg ved godt det er “normen” også i min familie at tænke sådan. Det giver for mig ingen mening. Usundt bliver ikke sund bare fordi der kun er lidt af det. Tænk på hvor lille en pille er, hvor lidt kokain der skal til osv……”lidt af hvert” er for mig ikke en sund livsstil, slet ikke.

Nå men da veganerne er gået i krig mod Arla på denne (og de fleste er derefter blokeret for at skrive på Arla’s sider) har TV2 nu fået nys om historien og lavet en lille afstemning. Så kære læsere, smut ind og stem 🙂 her: http://nyheder.tv2.dk/samfund/2018-04-06-arla-i-maelkefight-med-veganere-mange-modstridende-sandheder-siger

Jeg vil lige slutte af med lidt informationer om calcium i fødevarer, taget fra Maria Fieldings hjemmeside:

calcium

Er jeg den spedalske ved bordet?

anderledes-og-fordomme_2-900x500

Måske er jeg bare krævende, men jeg er faktisk meget taknemmelig for at min far gider stå og lave særligt mad til mig, men jeg ønsker mig mere!
Netop hjemvendt efter årets påskefrokost, hvor min far har kokkereret fredsfisk med vegansk mayo, kikærtesalat, vegansk leverpostej, vegansk ost og frugtsalat med soyaflødeskum, sidder jeg med en lidt tam følelse. Det er så dejligt at han syntes det er sjovt at kokkerere anderledes ting og det er sødt han køber smørbar osv kun til mig, men jeg føler mig som den spedalske ved bordet fordi det er “min” mad. Det stilles rundt om mig og er kun til mig. Ingen rører det og ingen spørger til det. Hvis det er en af de dage hvor der siges højt hvad der er på bordet, nævnes “mit” ikke.

Jeg drømmer om at blive integreret… eller at “min” mad bliver.

At den er en del af menuen, så der er noget for alle og alle kan spise af hvad de lyster og jeg drømmer om at andre TØR smage “min” mad. Jeg forstår ikke hvorfor den er farlig at smage på. Det er ligesom at hvis vi laver en salat og kalder den vegansk, ja så skal kødspisere ikke spise den ved et festbord. Der er altid alt for meget mad til mig og ingen spørger nogensinde om at smage. I dag prøvede jeg at stille den lækre og smukke kikærtesalat ind på midten af bordet, men alle lader som om det ikke er der.
Kunne det dog ikke bare være ét stort bord.

I tirsdags på arbejdet stoppede en medarbejder og han var så sød at bage to kager, en vegansk og en almindelig. Der var da nogle få der smagte den veganske, men det var med dét formål…at smage og overraskende sige “det er da okay” og så spise den anden.

Oplever I også følelsen af at være spedalsk, oplever I frygten hvor kødspiserne er bange for “jeres” mad?

Et frustreret og vildt ærligt indlæg!

hvorfor-taber-jeg-mig-ikke

Min første prioritet er sundhed, MEN jeg vil tabe 5 kilo, sølle 5 kilo og ikke om jeg fatter det kan være så svært.

Når jeg kigger mig omkring, burde alle andre veje 100+ kilo hvis jeg ikke kan tabe 5. Når andre spiser kage, spiser jeg æble. Når andre snacker dagen igennem så er jeg aktiv i stedet. Når andre sover længe så morgentræner jeg inden arbejde. Jeg syntes sgu jeg er meget mere aktiv end andre omkring mig og lever meget sundere, men jeg vedbliver at veje det samme.
Der er så mange veganere der siger at man kan spise lige så meget man har lyst når man er veganer, ja det gælder altså ikke mig. Jeg spiser for store mængder og det ses med det samme på vægten. Så nu har jeg den sidste tid, foruden 6 gange træning om ugen, talt kalorier helt ned til den mindste mandel og det virker ligesom på det første kilo eller to, men så vågner jeg op, som i dag og vejer 800 gram mere end i går, fordi jeg spiste nogle kiks hos min datter….kiks!!
Jeg har slettet morgenens måling, da det er snyd at starte måneden på den. Hvis måneden starter med disse 800 gram+ og det er vand, og måneden så slutter med at jeg har tabt et kilo er det jo snyd, for så har jeg reelt kun tabt 200 gram. Ja ja jeg ved det, jeg er lidt tosset! Men jeg vil KUNNE dette her, det kan ikke passe jeg ikke kan!

Nogle dage tænker jeg at livet måske er lettere hvis man var fed og ligeglad. Jeg kan åbenbart stadig være sund, så uden kompromis med sundheden. Så kunne jeg halvere træningen og spise lækre ting. Meeeen så ville jeg nok komme til at spise lækre usunde ting, da jeg bare har så meget lyst til slik og sukker.

Jeg ved ikke hvorfor min vægt har sat sig fast på dette tal, når det ligger 5 kilo over det jeg har vejet i 10 år indtil for et par år siden. Længe har jeg købt teorien om en cheat day, men det er simpelthen så dumt. Alt jeg taber på ugens 6 dage, kan jeg tage på på en cheat day. Så jeg ville aldrig rådgive nogen til dette.

Jeg har en drøm at blive sundhedscoach en dag, og jeg ved hvilke teorier jeg vil bruge for mine klienter, måske det snart er tid til jeg bruger dem på mig selv. Det må være det jeg skal prøve (efter dagens påskefrokost) så fra i morgen mandag d. 2. april vil jeg bruge mine egne råd og metoder på egen krop og holde det hele april. Så får jeg også testet om jeg ved nogen som helst om hvad pokker jeg taler om, eller om det bare er bladder.

Marts måned så sådan ud

2018-04-01-09-31-39_li

Som I kan se startede jeg måneden med en dag hvor jeg af en eller anden grund havde taget på, og derfor falder den hurtigt de første par dage. Den grønne streg er den jeg skal følge hvis jeg skal nå mit mål inden 1. juli. Den røde er den jeg i gns har fulgt i marts. Som det ses er jeg nu faretruende tæt på ikke at ligge under den grønne, hvilket simpelthen for mig betyder fiasko. Men det frustrerende er disse udsving som jeg ikke altid helt forstår.

Nu bliver det spændende hvordan april så bliver, det skulle meget gerne blive forår, måske det hjælper mig lidt på vej!