Min vej gennem overgangsalderen

Hvad er overgangsalderen?

Citat fra Sundhed.dk:
“Overgangsalderen er perioden omkring den sidste menstruationsblødning. Det tidspunkt menstruationerne ophører, kalder man for menopausen. Klimakteriet er et andet navn for overgangsalderen. Forandringer og symptomer i overgangsalderen skyldes, at æggestokkene holder op med at danne det kvindelige kønshormon, østrogen.

Menopausen kommer i 45-55 årsalderen hos langt de fleste kvinder. Overgangsalderen starter nogle år før den sidste menstruation. Når man nærmer sig menopausen, kan der være forvarsler i form af blødningsforstyrrelser og symptomer som hedeture. Nogle kvinder har ingen gener overhovedet i forbindelse med overgangsalderen – blødningerne holder bare op, enten gradvist eller pludseligt. De fleste har dog symptomer i en eller anden udstrækning, og nogle er så generede af det, at de har behov for behandling.”

En ting jeg har vidst i mange år er, at jeg kommer ikke til at tage hormoner eller andet gift. Jeg kommer med 100% sikkerhed ikke i nærheden af de hormoner der udvikles via ekstrem dyremishandling, og jeg vil heller ikke have andet unaturligt i min krop. Men jeg ved også at både min mor og søster har haft nogle forløb, hvor de har følt de havde behov for disse piller og tog dem.

Jeg har en overbevisning om, at vi kan spise os ud af alting og jo mere usund krop, desto større negative udfald af de ting den udsættes for, uanset om det er sygdom, overgangsalder, stress osv.

Jeg håber jeg finder den naturlige vej gennem min overgangsalder og kan give min datter opskriften, som hun skal prøve. At noget virker for mig betyder ikke det virker for dig, dog er der ret stor sandsynlighed for at det vil virke for min datter.

Mit udgangspunkt, min status på min krop er:

  • 100% vegansk
  • 500 – 1000 gram grønt/frugt om dagen, hvor mindst 2/3 er grønt
  • Mindst 80% wholefood
  • Mindst 10.000 skridt hver dag
  • Træning 5 x om ugen
  • Ingen stress
  • Positivt livssyn
  • Kunne godt tabe 7-8 kg

Jeg vil her skrive efterhånden som jeg kommer igennem, startende fra første dag jeg tænkte “nu er det nu”, til det er overstået med menopause.

Trin 1 – Det startede med hedeture
Urter og kosttilskud

14 dage efter min 47 årige fødselsdag gik det op for mig, at det var da hedeture jeg havde. Det har nok været der noget tid før det virkelig var tydeligt hvad det var. De kom lige omkring min 2. kop morgenkaffe og føles egentlig rart (jeg kan godt lide varme) hvis man altså ikke stod til et møde og sved ikke er så tiltalende. Kaffe er en af de ting der kan udløse det.

Da jeg på andre områder i livet har haft stor held med urter i form af te, så kiggede jeg denne vej igen og for nu er min “opskrift”, som indtil videre virker rigtig godt:

  • Kosttilskud
    • Salvie – 1 pille hver dag
    • Rødkløver – 1 pille dagligt i 14 dage pr måned, startende 1 uge før menstruation
  • Urter
    • Te lavet på 1/3 del rødkløver, 1/3 del salvie, 1/3 del hindbærblade.
    • Teen drikkes efter behov, når jeg ved der er morgenmøder og ellers bare når jeg føler noget på vej.

Dette virker rigtig godt for nu, og så skal jeg altså lige tabe de kilo, så min krop er i den bedste tilstand den kan blive og klare det der kommer.

Follow Me!