Alle taler om at komme i balance, det er det ultimative mål, det vi alle ønsker. At skabe balance mellem arbejdslivet og privatlivet, mellem det aktive liv og roen, balance i kosten, balance i sjælen og en generel følelse af balance i livet. Jeg syntes balancen er det helt rette at stræbe efter, at balancen i livet er vores ypperste mål er jeg enig i, men vi skal finde den inden i os selv og stoppe med at lede efter den alle andre steder.
Balancen findes inde i dit center, helt inderst inde.
Ingen andre kan give dig den, hverken ting, mennesker eller omstændigheder kan give dig balancen, hvis du er i ubalance inden i. Hvis du derimod finder balancen inden i, så bringer ting, mennesker og omstændigheder dig ikke ud af balance…særlig længe af gangen. For ingen er i balance 100% af tiden (måske lige Dalai Lama, men ikke engang det er sikkert) men når vi har mærket vores indre balance og lært at arbejde med den, så kan vi få os selv tilbage i balance meget hurtigere når vi bliver mentalt skubbet til, for skubbet bliver vi.
Lyt – lyt – lyt….lyt indad, lyt til dit indre, lad det tale. Er der en storm derinde? Er den smuk, sort, lys, voldsom, blid…..hvad flyver i den? Lyt til stormen, lad den komme frem i lyset. Lad den vise sig for dig, i al sin grimhed, skam og brutalitet, eller i al sin blidhed, sødme og forlegenhed, bare luk den fri. Lad den storme og lyt hvad den fortæller.
Vejen til din indre balance er mange, og den rigtige vej for nogle er ikke den rigtige vej for andre. For mig er vejen ind åbnet af skyggearbejde og særlig Shadow Process. 7 – 8 måneders arbejde med Shadow Facilitator uddannelsen har gravet en tunnel til mit inderste center. Øvelse efter øvelse er der gravet, bygget vægge, kravlet over brokker, sat støtter op, bygget fundamenter og langsomt er tunnellen dukket op. Den er hverken smuk eller særlig at se på, den viser tydeligt at den er bygget med smerte og tårer, med skam og skyld, med glæde og lykke, med lys og kærlighed, den er bygget af alle følelser. På Shadow Process weekenden blev døren for enden åbnet og tunnellen går nu hele vejen ind i mit center. Jeg forventer at skulle gå både forlæns og baglæns i den tunnel livet igennem, der er ikke indbygget en rulletrappe der bare smider mig ind uden arbejde, tværtimod
Der er gået 14 dage siden Shadow Process weekenden og nogle dage er døren lukket, men den har ikke været låst siden.
Jeg kan åbne den, og jeg ved jeg kan.
Nogle gange kommer der én forbi og smider kæmpe brokker på gulvet, som jeg skal kravle over for at komme til døren, andre gange er der ligefrem nogen der prøver at hamre væggene ned, men de er bygget langsomt og grundigt op og det føles om at de kan holde. Der er andre døre i siderne af tunnellen og herinde er der ting at udforske, jo mere jeg kender rummene bag døren, desto stærkere bliver min tunnel og desto bedre bliver jeg til at gå direkte igennem og ind til centeret. Jeg kan ikke se hvor mange døre og rum der er, men det føles som uoverskuelige mange, der er masser at arbejde med i lang lang tid.
Hvad er der så i det center, hvad skaber balancen……det må blive spørgsmålet der skal stå for nu!