Ledige ledere Gruppecoaching:
Særlig struktureret forløb til ledige ledere i fællesskab.

Gruppecoaching for ledige ledere er et forløb du ikke finder tilsvarende et andet sted – her går vi tæt på og skaber i fællesskab de bedste rammer for din jobsøgning, både konkret og psykologisk.

Som ledig leder befinder du dig i et paradoks.
Du er vant til at sætte retningen, træffe de svære beslutninger og være den, andre læner sig op ad. Men pludselig står du uden for organisationens rammer med en tom kalender, og det kan føles som om, din professionelle autoritet er sat på pause.
Mange oplever, at jobsøgningen bliver en ensom proces, hvor man let kommer til at gentage fortidens mønstre eller miste forbindelsen til sine kerneværdier i jagten på den næste kontrakt. Man mister sig selv når man prøver at være alt det man tror andre vil have man er.

Dette forløb er skabt til dig, der er træt af at stå stille eller gentage samme mønster igen og igen.
Her rydder vi op i den bagage, du har med fra tidligere ansættelser, så du kan stå rent og skarpt i din næste proces.
Vi arbejder i dybden med dit værdibaserede lederskab, så du ikke blot fremstår som en kvalificeret ansøger, men som den naturlige løsning på virksomhedens udfordringer.

I et fortroligt rum med andre i samme situation får du den spejling og sparring, du savner fra hverdagen som leder. Vi kombinerer den strategiske jobsøgning med intensiv selvindsigt og coaching, så du genfinder overskuddet og træder ind til din næste samtale som det oplagte valg.

Gruppecoaching for ledige ledere.

/Jobcoaching og ledercoaching
  • Få direkte besked, så snart jeg har plads og datoer for næste hold klar.
  • 48 timers forkøbsret på de 6-8 pladser, før de udbydes offentligt.
  • Dine oplysninger bruges kun til at kontakte dig om dette gruppeforløb samt relevante og fremtidige tilbud. Relevans vægtes højt der sendes ikke nyhedsbreve.

Hvad er gruppecoaching generelt?

Gruppecoaching med livshjulet, kernekvadranten og værdiøvelser.

At deltage i gruppecoaching hos mig er ikke en passiv lytteøvelse.
Det er et leder-laboratorium, hvor vi arbejder med det, der er svært. Jeg kommer til at skubbe til dig. Jeg kommer til at udfordre de mønstre, du har opbygget gennem årene, og bede dig om at mærke efter dér, hvor det måske strammer lidt. Det kan være hårdt at kigge indad og se sine egne faldgruber i øjnene, men det er præcis i det arbejde, at din virkelige styrke som leder findes – her findes udvikling.

Værdien ligger i, at du ikke gør det alene.
Ved at spejle dig i de andre lederes modstand og succeser, lærer du dobbelt så hurtigt. Du får et fortroligt rum til at teste dine sværeste beslutninger og mærke efter, om de flugter med det menneske, du ønsker at være.

Det, du tager med dig, er ikke bare en række noter, men en nyfundet sikkerhed i dit fundament.
Du lærer at stå distancen i et presset system uden at miste dit menneskelige kompas, fordi du har turdet tage fat om roden af din ledelse.

Du går herfra med en handlekraft, der er autentisk, og et overskud, der gør, at du kan blive ved med at være den leder, du drømte om at blive, da du startede.


Fakta

  • Små grupper med 6-8 deltagere
  • 3 dage á 6 timer – lokation Køge – Kl. 9:00 – 15:00
  • 2 individuelle 1:1 coaching sessioner – virtuelt
  • Opsamlingsmøde á 2 timer – virtuekt
  • Lukket Facebookgruppe med alle der har deltaget i disse grupper
  • I alt 20 timer i fællesskab og 2 timer individuelt

Indhold

  • Modul 1: Rygsækken og værdierne (dem de kom fra).
    • Skyggerne i rygsækken – Hvad slæber du rundt på
    • Lyset i skyggerne – Hvordan kan du hive det op og bruge det
    • Hvilke værdier har du anvendt indtil nu
  • Den første 1:1 Virtuelt
    • Hvor landede modul 1
       
  • Modul 2: Det nye værdigrundlag og oversættelsen til deres professionelle profil.
    • Hvilke værdier vil du gerne leve efter og hvordan adskiller de sig fra dem du har anvendt
    • Din nye værdiliste og prioritering
    • Hvilke værdier fremstår og mærkes i dit CV og ansøgning
  • Den anden 1:1 Virtuelt
    • Din jobsøgningsplan
    • Hvad vil du gerne
  • Modul 3: Den nye tilgang i praksis + gruppens emne.
    • De nye CV’er og ansøgningers værdier og følelser
    • Læs mellem linjerne på stillingsopslag
    • Gruppens selvvalgte emne
  • Virtuelt: Opsamlingsmøde – Støtte i fællesskabet
    • Del dine succes ‘er
    • Del dine frustrationer
    • Få feedback fra gruppen

Udbytte

  • Fundament for din næste lederrolle: Vi rydder op i din professionelle rygsæk, så du står rent og stærkt i din identitet, når du træder ind i din næste ansættelse.
  • Klarhed over din unikke værdi: Vi finder frem til de specifikke styrker og værdier, der gør dig til det oplagte valg, så du kan kommunikere din profil med fuld autoritet.
  • Strategiske værktøjer til din søgning: Du får konkrete greb til at optimere dine CV’er og ansøgninger, så de matcher det skjulte ledermarked og læser mellem linjerne i opslagene.
  • Intensiv refleksion og selvindsigt: Et forløb der giver dig ro til at genfinde dit ledelsesmæssige overskud, fremfor blot at lade dig stresse af processen.
  • Stærkt ledernetværk: Du får et fortroligt bagland af andre ledige ledere, hvor du kan få ærlig spejling og sparring, som du ellers kun finder i en ledergruppe.

Sted

Comwell Køge Strand
Strandvejen 111
4600 Køge

Der serveres kaffe, en god frokost og eftermiddagskage, i gode lokaler og skønne omgivelser.


Pris (2026 pris)

  • Forløbet 12.800 kr. pr. deltager inkl. moms
    • Pladsen er først reserveret, når det fulde beløb er betalt
    • Afbud og Refusion:
      • Indtil 3 uger før start: Ved afbud tilbagebetales 50% af beløbet.
      • Mindre end 3 uger før start: Tilmeldingen er bindende, og der ydes ingen refusion.
      • Ved nyt job: Hvis du får job inden kursusstart, kan din plads overdrages til en anden i dit netværk, eller konverteres til en fast ‘Onboarding-pakke’ bestående af 3 x 1 times individuel ledersparring, som støtte til din nye rolle.

Interesseliste (Uforpligtende)

Jeg samler løbende grupper af 6-8 ledere i takt med antal interesserede på interesselisten.

  • Når du er på interesselisten får du:
    • direkte besked, så snart jeg har datoerne for næste hold klar.
    • 48 timers forkøbsret på de 6-8 pladser, før de udbydes offentligt.
    • Intet andet spam

Find mig som ledercoach på LinkedIn
eller som jobcoach på Instagram