Papmaché-reglen af Hella Joof

Det er så let og ligetil og alligevel så vigtigt, det var følelsen jeg havde da jeg læste Hella Joof ‘s bog, Papmaché reglen.
Jeg elsker at hun er visuel, for det er jeg også. Så når hun fortæller hvordan hun ser det visuelt, så kan jeg se det for mig.
Bogen er fuld af regler, og regler kan vi jo ikke lide….eller kan vi?
Disse regler vil gøre livet lidt lettere, lidt lysere, lidt venligere.
Jeg elsker især “Glimmer reglen“. Glimmer reglen går i al sin lethed ud på at være taknemmelig, også over det små ting.
Så når noget er godt, så sig tak, drys glimmer på, sæt krukken på kaminhylden og lad glimmeret sparkle på resten af livet.
Det er så fint, og jeg tror virkelig på at taknemmelighed er vejen til et lykkeligt sundt liv.
Og vi har jo altid noget vi kan være taknemmelige for. Det er bevist at gøre en stor forskel, når mennesker virkelig praktiserer taknemmelighed. Fx. ved at skrive 3 ting ned de er taknemmelige for hver dag. I det samfund vi er så heldige at bo i, bør det ikke være svært at finde tre ting, selv på en grå dag. Men vi skal aktivt gøre det, beslutte at gøre det og udføre det. Desværre er der mere brok end taknemmelighed i hverdagen. Vi har desværre rigtig mange steder, samfund, arbejdspladser og familier for vi finder sammen i brok og beklagelser.
Tænk hvis vi talte lige så meget om taknemmeligheder.

“Walk the talk reglen” er også en regel jeg tror på er vigtig.
I min rolle som leder er det vigtigt, i min rolle som mor er det vigtigt og i min rolle som et menneske på planeten er det vigtigt.
Hvis alle ledere huskede vigtigheden af denne regel, så ville vi være mange problemer foruden.
Men denne regel handler ikke kun om at gøre det rigtige og at gøre det vi kritiserer andre for ikke at gøre, men om at vi (ingen af os) kan gøre det rigtige hele tiden, altid! Og når vi ikke kan det, ja så kan vi heller ikke kigge skævt når andre falder i og træder ved siden af, for det gør vi jo også selv.
Det handler om at GØRE, ikke fokusere på hvad andre gør, ikke trække vores idealer ned over hovedet på alle andre.
“Bagereglen” må vi da alle elske, jeg gør i hvert fald.
Den handler om at gøre det du har lyst til og lade være at gøre det du ikke har lyst til, og ikke være martyr.
Det er dig der bestemmer.
I “Pizza reglen” taler Hella om at vi ikke kan få ikke. Det lyder måske umiddelbart underligt, men det er så rigtigt.
Vi kan ikke ringe til pizza manden og sige “Jeg vil ikke have bacon, løg eller æg” og så forvente at få den pizza vi ønsker.
Vi kan ikke få ikke.
Drøm stort,
Ønsk dig det du gerne vil have.
Ønsk dig ikke ikke!
Alt i alt må jeg bare sige, læs denne lille lette bog, lig den på hylden og slå op og opfrisk din hukommelse når du kommer på afveje.
Den er så forfriskende.
