Husker vi medarbejderen når vi tromler afsted med AI?
Hvad der rører sig hos ledelsen i større organisationer kommer altid i bølger, hvis man som jeg går til årlige konferencer, vil man gennem årene se at fokus ligesom smitter og alle går op i det samme på samme tid. Nogle ting tager år, først summen, så spiren, så i gang og bum…så fokus hos alle.
Lige nu, i 4. kvartal af 2025, er bølgen AI. Alle vil have det, alle tror på det, alle spekulerer over det, nogle glæder sig andre frygter det.
Husker vi medarbejderen?
Jeg kan huske da bølgen var medarbejdere, trivsel og udvikling. Når nu der slet ikke tales om det længere, men i stedet tales om noget, som for medarbejdere kan føles som en trussel, har vi så bare glemt dem?
Tror vi pludselig at vi kan arbejde med trivsel på halv blus, fordi vi har fået øje på noget spændende?
Vi skal være meget bevidste om, hvilke tanker og spekulationer snakken om at indføre AI, kan lede til.
Når lederen siger “Vi skal kigge på hvordan AI kan hjælpe os, kvalificere vores arbejde og gøre det lettere for jer….” så tænker lederen at de netop udtrykker dette som en hjælp til medarbejderen, ikke en nedskæring. Men det er ikke nok, for i sidste ende ved vi alle, både lederen, organisationen og medarbejderen at mindre arbejde betyder færre hænder, med mindre andre nye opgaver dukker op.
Mange medarbejdere føler sig truet af AI bølgen, da det er umuligt (for alle) rigtigt at vide hvad det vil betyde, det føles fremmed og utrygt. Hvad medarbejdere frygter kommer selvfølgelig også i bølger, det hele hænger jo sammen. Da computeren kom, troede alle at robotter overtog de fleste job omkring år 2000, men det viste sig at være langt fra….noget tættere nu.
Men verden ændrer sig hele tiden og det gør vores job også, jobs er altid forsvundet for udviklingen og så udvikler vi os, indordner os og lærer vore nye roller at kende.
Vi bliver nødt til at tale med medarbejderne om dette, 1-1, dem alle. Tale med dem om hvad det betyder for dem, hvad de ønsker, hvad de ser, hvad de føler.
Hvis vi bare tromler videre med vores AI drømme glemmer vi medarbejderen og dét har vi ikke råd til, for teknologien er ikke det dyrebareste, vi har, det er menneskene, der skal bruge den.